Aktiv familieferie - Vandreferie langs Caminoen og den spanske nordkyst

Caminovandring med korte etaper og masser af sjove oplevelser for hele familien.

Beskrivelse

Er du på udkig efter en uforglemmelig aktiv oplevelsesferie, så læs roligt videre.…. vi har sammensat den ideelle aktive ferie i Nordspanien med Caminoen (Camino del Norte) som omdrejningspunkt og med sjove, hyggelige og spændende oplevelser for hele familie. 

11 dages kvalitetstid med dine børn eller børnebørn på denne inspirerende, lærerrige og aktive vandretur, langs en af Europas smukkeste kyststrækninger, på den mytiske og fascinerende Camino del Norte (kystruten) fra Santander i Cantabrien til Gijon i Asturien.

Velkommen til den ideelle 'camino med børn og teenagere'!

Vi har tilrettelagt Camino-ruten således den er spændende for både børn og voksne, med kortere etaper, spændende aktiviteter undervejs, de lækreste og mest børnevenlige strande, dejlige hoteller (enkelte med pool), vandretur gennem Europas smukkeste zoologiske have, dinosaurer fodspor- og museum, fantastisk mad, idylliske kystbyer, rå natur, underjordiske huler, ældgamle hulemalerier, menneskets historie, sjove huse og et to timers surfkursus. Der er masser af muligheder for at udvide turen med eksempelvis en kano- eller kajaktur af de smukke Sella-flod, klatring eller ’barrancos’ i bjergene, en overnatning eller to i Bilbao, hvor det berømte Guggenheim kan opleves og meget andet. 

På med rygsækken og afsted på oplevelse!

Vi har gennem de seneste år oplevet en stor efterspørgsel på caminorejser tilrettelagt for familier. Vi har brug meget lang tid på, at sammesætte det helt rigtige caminoprogram, og vi har gjort og meget umage med, at finde de helt rigtige hoteller og aktiviteter undervejs, således der både bliver tid til at yde, men også at nyde, stoppe op og bruge tiden sammen.

Klik her og læs vores Camino-blog med forskellige gode råd og vedledninger til turen og camino-vandring generelt.


Caminoen med børn/teenagere - Camino Familierejse:

70-80 km's vandring - korte etaper, masser af oplevelser for alle.

#AktivFamilieFerie - #CoolKidsHolidays - #FamilyFun - #CaminoenMedBørn


Priser ved mere end to personer:

3 personer i dobbeltværelse med ekstra opredning:  7.900 kr./person.

4 personer i to dobbeltværelser og/el. familieværelse: 7.600 kr./person.

5 personer i to værelser (2+3): 7.600 kr./person.

**4 pax: pris ved to voksen og to personer under 16 år. Det kan blive aktuelt at overnatte enkelte nætter i to dobbeltværelser. 

***5 pax. Vil typisk være i db.værrelse + db.værelse med ekstra opredning. Kan forerkomme at der overnattes på familieværelse.

Andre Rejser
  • Pris
    fra 8.700 DKK/pers.
  • Dage
    11 dage / 10 overnatninger
Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1: Ankomst Cabarceno – afhentning i lufthavnen el. på banegården.

I ankommer typisk til Santanders lufthavn eller togstation. Her bliver i hentet og kørt direkte til landsbyen Cabárceno. Fra det lille hyggelige hotel er der udsigt over den enorme elefant-park, som ligger lidt på den anden side af hegnet. Det er en hyggelige lille landsby, med et par gode restauranter.

Dag 2: Besøg i Cabarceno – vandretur rundt i parken (5-15 km.)

Efter morgenmaden, står den på en op til 5-15 km. lang vandretur i én af Europas smukkeste zoologiske parker. Vandreturen starter lige uden for hoteldøren og du vandrer gennem det smukke landskab og stifter bekendtskab med elefanter, løver, gorillaer, sorte pantere, næsehorn, giraffer osv. ’Indhegningerne’ er naturlige klipper og dyrenes områder er enorme. Trænger man til en pause, kan man tage kabelbanerne, som let og hurtigt fragter én rundt i parken. Meget mere herom, samt diverse andre praktiske oplysninger, i Spain is More guidebogen, som modtages før afrejse. 

Efter en herlig smuk og spændende vandretur, er det tid til at slappe af i den idylliske landsby.

Dag 3: Cabarceno - Santillana del Mar (11 km.)

Efter morgenmaden afhentes i på hotellet og bliver kørt direkte til én af Spaniens smukkeste byer, Santillana del Mar. Tæt ved Santillana del Mar ligger de berømte Altamira-huler, hvor man har fundet 17.000 år gamle hulemalerier. En replika af hulerne kan besøges og er bestemt et besøg værd. Museet har en spændende fortælling som giver et rigtig godt indblik i menneskets evolution gennem årtusinder.

Efter af have udforsket Santillana del Mar, og eventuel i Altamira-hulerne, fortsættes til fods 11 km. langs caminoen til et dejligt hotel med en lækker velfortjent swimmingpool. Hotellet ligger i en lille fredfyldt landsby, tæt på kysten.

Jeres bagage fragtes til jeres hotel, hvilket den i øvrigt bliver på alle vandredage*.

Dag 4: Vandring til Comillas (11 km.)

En fredfyldt og smuk vandredag langs den skønne kystsstrækning, ad Camino del Norte, fyldt med høje klipper brudt af små lækre sandstrande, som indbyder til en svømmetur. Turen er let og går gennem en række små landsbyer, hvor man får et indblik i en spansk dagligdag langt væk fra de gængse turistområder. Der vil være masser af snakke om og kigge på langs etapen, som ender i badebyen Comillas. Her kan man nyde den gamle bydel, stranden samt blandt andet besøge El Capricio tegnet af Antonio Gaudi, som ellers er mest kendt for sit arbejde i Barcelona.

I overnatter på et dejligt 3-stjernet hotel i centrum af byen.

Dag 5: Comillas – Llanes (10 km.)

Igen en smuk og idyllisk vandredag, som går gennem en af de smukkeste nationalparker i Nordspanien, Oyambre. Her vandres flere kilometer i vandkanten, langs kridhvide strande. Man kan sagtens nå en frokost i den smukke fiskerby San Vicente de la Barquera uden at stresse, eller slappe af på stranden, inden man tager toget til en af nordkystens ferieperler, Llanes. Toget, som du kommer til at sifte bekendskab med et par gange i løbet af de næste dage, er et lille smalsporet tog, som snor sig stille og roligt gennem det frodige og grønne landskab. Togturen tager 40 minutter og billetten købes på perronen (2,85€/person). Køreplan og kort over stationens placering medfølger guidebogen, som du modtager før afrejse.

Hotellet i Llanes ligger kun et par hundrede meter fra centrum af byen og fra stranden.

Dag 6: Llanes og surfkursus

Afslapning i en af den spanske nordkysts smukkeste byer, Llanes. Byens fantastiske strande indbyder til en dag på stranden, og der findes næppe en bedre måde, end at nyde et par timer med en surf-guide, som lærer dig at ride på bølgen blå. Selvom du aldrig har haft et surfbræt i hånden eller under fødderne, vil du helt sikkert nyde en dag med skumsprøjt og saltvand.

Llanes er en af nordkystens hyggeligste og mest populære sommer- og badebyer. Lækre strande, god mad, en atmosfæfyldt havn og gammel bydel som indbyder til en kæmpe is og hygge.

Dag 7: Llanes – Ribadesella (4+5 km.)

Netop denne strækning er geologisk en af de mest interessante caminoetaper overhovedet, hvor man kan opleve to af Spaniens mest mærkværdige naturfænomener.

Dagen starter med en kort togtur ud af Llanes (20 min.), til en strand, hvorfra man ikke kan se havet! Det er et fænomen, som man ikke ser mange steder i verden. Her er det muligt både at bade og selvfølgelig at nyde det spektakulære syn. Fra ’trinbrættet’ til stranden og tilbage igen er der i alt 4 km (bagagen fragtes fra Llanes til hotellet i Ribadesella).

Næste stop på turen er endnu et spændende naturfænomen, de såkaldte ’bufones’:

Oplevelsen afhænger af vejret og på en vindstille dag uden bølger, sker her ingenting, da den gejserlignende vandsøjle skabes, når vandet presses gennem klippesprækkerne og skaber en høj hvæsende lyd og et imponerende syn. Naturen omkring ’los bufones’ er både smuk og barsk på samme tid, og er bestemt et besøg værd, uanset vejret. Har turen hertil budt på meget blæst, som til tider sikkert har været irriterende, bør I her prise jer lykkelige over det blæsende vejr. Turen fra toget til ’Los Bufones’ er en rundtur på i alt ca. 5 km.

Herefter går turen tilbage til togstationen, hvorfra toget kører Ribadesella.

Ribadesella er en herlig sommerby med en lækker strand, gode restauranter og et hyggeligt centrum. Byen er også hjemby for en af Spaniens største festivaller, El descenso de Sella, hvor tusindevis samles hvert år i den første weekend i august, til det årlige kano- og kajkaløb på Sellafloden. Vi kan derfor ikke tilbyde overnatning i Ribadesella i dagene deromkring, da alt er optaget år i forvejen.

Bare nogle få hundrede meter fra Ribadesella kan man opleve nogle af de bedst bevarede hulemalerier i verden, malet for ca. 20.000 år siden. Et spændende indblik i urmenneskets hverdag og kunnen. I tilknytning til hulerne ligger et interessant museum om menneskets udvikling og evolution, som både er enormt lærerigt og fascinerende.

Det hyggelige hotel ligger lige ud til Ribadesellas strand.

Forslag til forlængelse af turen:  Kanotur på Sella-floden, ’Barrancos-tur i bjergene eller andre aktiviteter? Ved at tilføje en ekstra overnatning i Ribadesella findes der en masse muligheder for spændende aktiviteter, da området er det sted i Europa hvor bjerg og kyst er tættest på hinanden, med en afstand på under 30 km. Se forslagene herunder.

Dag 8: Ribadesella – La Isla: (14 km.)

Vandring Ribadesella – La Isla: 14 km. Turens længste etape, men en af de smukkeste, hvor vandrer langs tre af Nordspaniens lækreste strande. Næsten 5 km. af strækningen, kan vandres med fødderne i vandkanten og netop på disse strande bør man ikke snyde sig selv for en frokost på en af de i Spain is More-guiden nævnte restauranter, som serverer det ypperste af det lokale køkken, og med udsigt over havet og stranden. Næsten konstant vandres med den smukkeste havudsigt på den ene hånd og det idylliske grønne landskab med bjergene i baggrunden, på den anden. En fantastisk etape! La Isla er en typisk mindre sommerby, lige foran standen.

Er 14. km. for meget, kan man tage en taxi de første kilometer ud af Ribadesella.

Dag 9: La Isla - Gijón (4+6 km.)

Det er en fascinerende tanke, når man vandrer langs caminoen, at tænke at tusindevis af mennesker har betrådt samme sti gennem de sidste ca. 1.000 år. Men at tænke sig at man går i dinosaurernes fodspor, altså sådan rigtigt, er nærmest en uvirkelig tanke. Men for over 60 millioner år siden vandrede bl.a. de over 30 meter lange sauropoder omkring netop her, og afsatte sine fodaftryk i mudderet. På gårsdagens etape findes også enkelte fodspor, men de største og tydeligste er på denne strækning, enkelte helt op til 1,3 diameter store.

Vandreturen bliver næppe smukkere og mere kystnær. Her følges den normale camino kun et lille stykke, men der vandres til gengæld helt ude ved den spektakulære klippekyst.

Er I til mere ’dinosaurus’ og mere om fundene ved kysten kan det smukt beliggende museum, Museo del Jurásico, bestemt anbefales. Vandreturen dertil gør dagens etape ca. 6 km. længere.

Sidst på eftermiddagen tages bussen til Gijón (busbillet inkl.).

Gijon er en af de skønneste og for udlændinge mest oversete byer på den spanske nordkyst, hvor byer som Bilbao og San Sebastian som oftest løber med omtalen.

Gijón har en fantastisk strandpromenade, en hyggelig gammel bydel, et moderne og livligt handelscentrum samt nogle herlige traditioner, som gør besøget anderledes og interessant. Her findes utallige gode restauranter som serverer alt fra det klassiske køkken som Fabada til mere sofistikerede retter. Til enhver tid akkompagneret med en flaske ’sidra’, som serveres på traditionel vis.

Disse to overnatninger i Gijón nydes på et lækkert 4-stjernet hotel med pool foran stranden (såfremt der er plads).

Dag 10: Gijón

Fra havnen kan man komme på både dykker- og sejlture hvorfra kysten kan opleves ’udefra’.

Akvariet i Gijón er et besøg værd, hvor man bl.a. kan opleve hajer svømme rundt i det enorme bassin, som man kan opleve nedefra i en glastunnel. Et spændende akvarium med flot dekorerede bassiner og med stor variation. Et besøg værd. Hvis vejret tillader, kan man også dase på San Lorenzo-stranden, som er en af de mest besøgte strande i Nordspanien på sommerdage.

Dag 11: Hjemrejse

Turen går enten med fly fra lufthavnen i Oviedo eller med tog til Madrid, hvorfra der returneres til Danmark.

 
Pris information

fra 8.700 DKK/pers. Per person i delt dobbeltværelse. Se priser for 3+ personer herunder.

Tillæg for enkeltværelse:1.800 DKK

Inklusiv
  1. 11 x overnatninger på velbeliggende, hyggelige, autentiske hoteller (enkelte hoteller med pool).
  2. 11 x morgenmad.
  3. Flyrejse fra København, Billund eller Hamburg til/fra Nordspanien*.
  4. Transport til det første hotel i Cabarceno.
  5. Hjemtransport fra Gijón.
  6. Entré til Cabarceno og kortmateriale til vandreturen.
  7. Transport dag 3 til Santillana del Mar.
  8. Transport Colunga - Gijón.
  9. Bagagetransport* på vandredage.
  10. To timers surfkursus på dit niveau.
  11. Kortmateriale, guidebog med turbeskrivelse, anbefalinger og køreplaner til tog.
  12. Skatter, afgifter og gebyr til rejsegarantifond.
  13. *2-3 personer: inkl. transport af 2 stk. bagage af max 20 kg.
    *4-5 personer: inkl. transport af 3 stk. bagage af max 20 kg. Ekstra bagage kan tilkøbes.
Ej inklusiv
  1. Togbilletter dag 7 (køreplaner og stationskort inkl.) Pris ca. 7 euro/person (50 kr.).
  2. Entré til Altamira, Titu Bustillo-hulen, Museo del Jurásico og akvariet i Gijón.
  3. Transport fra Gijon til lufthavn i Oviedo (lufthavnsbus 6 €/person - taxi ca. 45€ pr. 4 personer). Ved ankomst (og evt. afrejse) fra Bilbao er transporten mellem lufthavnen og bus/togstation ikke inkluderet (ca. 20€ hver vej).
Muligt/Valgfrit
  1. Forlængelse af ophold - eksempelvis overnatning i Bilbao eller i Ribadesella (til kanotur eller 'barrancos') eller hvad med at slutte af med et par overnatninger i Madrid (evt. til den fodboldkamp).
  2. Kanotur på Sella-floden eller 'barrancos' (se herunder).

Rejseerfaringer fra vores gæster

Tilføj unikke oplevelser til din rejse