Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Museet, der reddede Bilbao

Guggenheim-museet i nordspanske Bilbao trækker ikke alene en million turister til. Den har også betydet en opblomstring for industribyen.

2014-06-04

Ankomsten til Bilbaos vartegn, Guggenheim-museet, er både skrækindjagende og tillokkende. 

Skrækindjagende, hvis man kommer nede fra Nervión-floden og bevæger sig op mod bagindgangen, hvor man skal snige sig forbi kunstneren Louise Bourgeois’ kæmpeedderkop ’Maman’. Mere tillokkende er derimod Jeff Koons’ 12 meter høje hundehvalp ’Puppy’ udført i blomster ved hovedindgangen, der får de besøgende til at føle sig mere velkomne. 

Uanset om museumsgæsten lokkes eller skræmmes ind på den baskiske udgave af Guggenheim i Nordspanien, venter der en kunstnerisk saltvandsindsprøjtning. Det har omkring en million besøgende årligt fundet ud af, og museet har ikke alene bidraget til at gøre Bilbao til en førsteklasses turistattraktion, men også reddet den forurenede og hensygnende industriby efter åbningen 19. oktober 1997. 

Guggenheim er Bilbaos vartegn
»Bilbao var en industri- og havneby, og museet skulle afspejle byens historie og ligner derfor et skib, der kommer sejlende langs Nervión-floden. I 1980’erne blev Bilbao ramt af en krise og måtte genopfinde sig selv. Derfor hyrede myndighederne arkitekten Frank O. Gehry til i samarbejde med Guggenheim-fonden at ændre byens image fra en forurenende industriby til en attraktiv kunstby. Den baskiske regering byggede og betalte museet, mens Guggenheim-fonden leverede kunsten«, fortæller kunsthistoriker og rundviser Ana Rodriguez fra Guggenheim-museet. 

»Museet er en meget moderne bygning for en by som Bilbao, og ingen vidste, hvordan en så konservativ by ville modtage en så moderne bygning, men indbyggerne har taget den til sig, og en million besøgende årligt vidner om interessen ikke alene for museets udstillinger, men også for selve bygningen. Frank O. Gehry er kendt overalt, og mange turister kommer til Bilbao udelukkende for at se og studere selve bygningen. Guggenheim-museet var startskuddet for Bilbaos forvandling. Af andre attraktioner kan nævnes arkitekten Santiago Calatravas lufthavn Sondika og hans hvide rumagtige bro Zubizuri over Nervión, kongres- og musikhuset Palacio Euskalduna tegnet af Federico Soriano og Dolores Palacios samt Norman Fosters metro (åbnet før Guggenheim i 1995, red.). Besøgende kan slet ikke genkende byen mere – selv vejret er blevet bedre«. 

Som så mange andre af Frank O. Gehrys bygninger er Guggenheim-museet en skulptur i sig selv, og inden Ana Rodriguez tager Turengårtil.dk med på en indendørs rundvisning, bringer hun os udenfor. Her benytter hun straks lejligheden til at korrigere Turengårtil.dk's opfattelse af Louise Bourgeois’ kæmpeedderkop som et frygtindgydende monster. Et eksemplar af giganten var for øvrigt opstillet på Nytorv i København i 2003.

»Tværtimod føler jeg mig tryg ved at gå ind under ’Maman’ eller ’Mor’. Louise Bourgeois forklarede det med, at når man står under ’Maman’, er det som at være beskyttet af mors arme, for edderkoppen beskytter jo sine æg. Vores eksemplar har stået her ved museet siden 2001. Jeff Koons ’Puppy’, der minder meget om 1950’ernes pop art, har siden museets åbning i 1997 hilst gæsterne velkommen ved hovedindgangen. Han består af 65.000 blomster, som udskiftes to gange om året«. 

Husk også indholdet
Jeff Koons er også repræsenteret udenfor med endnu en af sine overdimensionerede skulpturer, ’Tulipaner’, mens den indiske kunstner Anish Kapoors ’Tall Tree & The Eye’ troner med sine 6 gange 14 meter i rustfrit sål og kulstofstål i et bassin bag museet. Her kan gæsten også opleve to af de mere avancerede kunstværker, nemlig japaneren Fujiko Kakayas ’Tågeskulptur’, der hver hele time sender tåge hen over Guggenheim-bassinet og den nærliggende gangbro, samt den franske kunstner Yves Kleins ’Ildfontæne’, hvor fem ’springvand ’ er placeret i samme bassin og spyr ild i stedet for vand. 

Skulpturerne komplementerer Frank Gehrys museumsbygning i limsten, glas og ikke færre end 33.000 titaniumplader. Pladerne er ikke alene meget lette, men også meget stærke og skifter farve alt efter vejret. De ligner skæl på en fisk, og mange besøgende synes da også, at museet mere ligner en fisk eller en hval frem for et skib. 

Selv om der næsten er lige så meget at se på udenfor og udenpå, bliver oplevelsen endnu større, når museumsgæsten træder ind i Frank Gehrys skib. Bygningens hjerte er det 55 meter høje atrium, hvorfra alle korridorer, glaselevatorer og gangbroer fører ud til de 19 gallerier fordelt på 11.000 kvadratmeter. 

Udstillingslokalerne er fordelt på tre etager. I stuen er der permanente udstillinger, hvoraf værker som Richard Serras ’The Matter of Time’ er så omfangsrigt, at det ikke lige er sådan at flytte. Værket består af otte stålskulpturer, som tilsammen vejer 1.200 ton, og de er placeret i museets Fiskegalleri, der er 130 meter langt. 

Skulpturerne skal give »en interaktiv oplevelse«, forklarer Ana Rodriguez, og en gåtur gennem skulpturen ’Slangens’ to hældende passager påvirker da også sanserne i en sådan grad, at man har svært ved at holde sig på benene på grund af svimmelhed. ’Slangen’ alene vejer 180 ton. Skulpturernes farve og konsistens ændrer sig med tiden, selv om de næppe ruster op i vores levetid. 

På anden og tredje sal er der vandreudstillinger. Andensalen var lukket, da Turengårtil.dk besøgte Bilbao, men 12. april åbnede udstillingen ’The Luminous Interval’ med værker fra D. Daskalopoulos-samlingen, som er en af verdens vigtigste og mest ambitiøse samlinger af moderne kunst på private hænder. Udstillingen kører indtil 11. september 2011. 

Tredjesalen danner fra 14. juni rammen om udvalgte værker fra Guggenheim-samlingen i New York under titlen ’Painterly Abstraction’, som kører året ud. Kunstnere som Jackson Pollock, Jean Dubuffet og Willem de Kooning er repræsenteret på udstillingen. 

(Kilde: Politiken)

Tilbage