Bid for bid gennem Cantabrien og Baskerlandet

8 dages kør-selv ferie langs 'Den Grønne Kyst' og i Picos de Europa-bjergene

Andre Rejser

Få natur- og kulturoplevelser ad-libitum kombineret med fantastiske aktiviteter i bjerge og ved hav. Vandre rundt i den imponerende bjergkæde Picos de Europa, das' på dejlige strande, oplev stemningsfyldte fiskerlandsbyer og smukke storbyer – turen giver en smagsprøve på det bedste af Nordspanien, både for øje, mund og sjæl!

  • Pris
    fra 7.290 DKK/pers.
  • Km
    0
  • Dage
    8 dage / 7 overnatninger
  • Sværhedsgrad
    • 1
    • 2
    • 3
    • 4
    • 5
    ? OBS : ingen steder, på nogen Camino, vandres/cykles langs stejle klippesider!

    1: Meget let. Flad og uden nævneværdige stigninger. Gode og oftest brede stier.

    2: Let. Flad med enkelte stigninger. Gode og ofte brede stier

    3: Medium. Lettere kuperet, evt. længere afstande mellem servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier.

    4: Medium/Hård. Længere, stejlere stigninger, eventuelt med få servicefaciliteter/byer. Gode, af og til smalle stier. 

    5: Hård. Lang(e) stigning(er), evt. få faciliteter. Meget kuperet. Gode, af og til smalle stier.
Beskrivelse

Mere information om -

Mere information om -

Detaljeret rejseplan
Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.-
Dag 2.- Dag 1: Ankomst til Bilbao

Ankomst til Bilbao. Overnatning på 4-stjernet hotel i centrum af Bilbao. Turen inkluderer adgang til Guggenheimmuseet, som der nærmest er obligatorisk at besøge. Dernæst kan Bilbaos gamle bydel, fyldt med pinxcos-barer (tapasbarer), og den smukke promenade langs floden opleves.

Dag 3.- Dag 2: Bilbao

Bilbao er en af de vigtigste byer i Baskerlandet. Sammenlignet med det aristokratiske San Sebastian, har Bilbao altid været betragtet som den grimme, industrielle søster. Tingene ændrede sig, da Bilbao blev valgt som hjemsted for det storslåede, moderne og futuristiske Guggenheim museum.

Dag 4.- Dag 3 og 4: Llanes (Asturien)

(Bilbao - Llanes, 180 km, 2t)

Overnatning: Hyggeligt hotel, tæt på strand og centrum.

Llanes er en af de hyggeligste og mest atmosfærefyldte fiskerbyer på den spanske nordkyst. Strandende og den idylliske gamle bydel, som snor sig omkring havnen, er blandt årsagerne til populariteten. Det store udvalg af gode restauranter vil bidrage til mange spændende smagsoplevelser. 

På turen fra Bilbao til Llanes, passeres en masse spændende seværdigheder. Blandt andet den smukke kystby Comillas, hvor man bl.a. kan se et af Gaudis arkitektoniske mesterværker, samt Santillana del Mar, der betragtes som en af Spaniens flotteste landsbyer og er som et museum med stenbelagte gader og huse, kirker mv. De flere tusind år gamle hulemalerier i Altamira ligger også tæt herpå.

Langs kysten findes en række fantastiske bade- og fiskerbyer, med mange dejlige restauranter, hvor områdets berømte specialiteter skal smages. En af de vigtigste er San Vicente de la Barquera der ligger i hjertet af nationalparken Oyambre, som er et naturområde med stor betydning for dyre- og plantelivet. Parken er formet af floder, klipper, strande, klitter og skove.

Er der børn med på turen eller er man til zoo-safari er naturparken Carbáceno, en af Europas mest spektakulære af slagsen. I Spain is More's guidebog kan du læse om flere spændende udflugtsmål og gode måde at opleve byer og national-parker på.

Dag 5.- Dag 5 og 6: Picos de Europa (Cantabria)

(Llanes - Picos de Europa, 80 km, 1t,20m)

Overnatning: Smukt rustikt hotel i Liébana-dalen.

Oplevelserne står i kø for at blive udforsket i Liébana-dalen i bjergkæden Picos de Europa. I de gemte bjerglandsbyer synes tiden at stå stille og man føler sig hensat til en svunden tid. Her er rige muligheder for vandreture og andre aktiviteter i dalen eller helt på toppen af de smukke tinder. Den dramatiske kabelbane i Fuente Dé bringer gæsterne 750 højdemeter op i en barsk, men utrolig smuk verden med bjergtoppe på over 2.600 m.

Den lille by Potes er områdets centrum. De små hyggelige restauranter serverer områdets specialiteter, der også kan købes i de mange små specialforretninger.

Områdets vigtigste kulturelle monument er blandt de vigtigste katolske klostre i verden. 

Slap af ved lyden af flodens dovne rislen, på et af dalens bedste hoteller, hvorom bjergene rejser sig. Hotellet er anerkendt for sin charme og ikke mindst sit køkken som servere de bedste af områdets specialiteter.

Dag 6.- Dag 7: San Sebastian (Baskerlandet)

⇒(Picos de Europa - San Sebastian, 290 km, 3t,30m)

Overnatning: Charmerende og hyggelig B&B i hjertet af byens gamle bydel.

Tilbage på kysten, finder vi Nordspaniens gastronomiske og kosmopolitiske mekka - San Sebastian. En vidunderlig by og en vellykket blanding af det traditionelle og det moderne. Byen er en af de hotteste kulinariske destinationer i verden, og Baskerlandet har en meget høj koncentration af Michelin-stjernede restauranter. Faktisk er den vigtigste attraktion i denne smukke by det udsøgte køkken og atmosfæren. De dejlige vidtrækkende sandstrande og de spændende attraktioner, gør byen og området til et yndet feriemål. 

Den bedste måde at opleve San Sebastian på, er 'bid for bid' på byens fantastiske tapas-barer. Den ideelle afslutning på turen.

Dag 7.- Dag 8: Hjemrejse

Hjemrejse fra Bilbao.

Dag 8.-
 
Pris information

fra 7.290 DKK/pers. Per person i delt dobbeltværelse

Tillæg for enkeltværelse:1.400 DKK

Inklusiv
  1. 7 x overnatning i dobbeltværelse på hoteller nøje udvalgte efter beliggenhed, kvalitet, service og autentisk charme.
  2. 7 x morgenmad.
  3. Fly København/ Billund/ Hamburg til Bilbao t/r - inkl. 1 stk check-in bagage p.p.*
  4. Billeje alle dage - kategori: Ford Fiesta el. lignende (inkl. fri kilometer, skatter, afgifter og basisforsikring). Opgradering ved over 3 pers.
  5. Udførlig Spain is More rejseguide med anbefalinger, rejserute, kørselsvejledninger til hoteller mv.
  6. Entre Guggenheim.
  7. 24/7 nødtelefonnummer.
  8. Skatter og afgifter.
  9. *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk mellem 20 og 23 kg.). 
Muligt/Valgfrit
  1. Gør din rejse personlig: Udvid opholdet, tilføj spændende og autentiske oplevelser mv.
  2. Billeje: Sig til såfremt du ønsker en anden bilkategori. 
  3. Prisen inkluderer 1 Spain is More rejseguidebog pr. 4 rejsende. Såfremt du ønsker at tilkøbe én eller flere ekstra eksemplarer, kan dette gøres ved bestilling. Pris 20€/stk eller 30€/stk ved bestilling senere end 6 uger før afrejse.
  4. Afbestillingsforsikring fra Gouda: 6 % af rejsens pris (kan tilvælges ved bestilling). Læs mere her.

Rejseerfaringer fra vores gæster

Tilføj unikke oplevelser til din rejse
ATV / Quads

ATV / Quads

fra 65 DKK/pers.

Barrancos

Barrancos

fra 34 DKK/pers.

Surfkursus

Surfkursus

fra 40 DKK/pers.

Bjergklatring

Bjergklatring

fra 40 DKK/pers.

Hulevandring

Hulevandring

fra 45 DKK/pers.

Kajak

Kajak

fra 40 DKK/pers.

Kano

Kano

fra 30 DKK/pers.

Via Ferrata

Via Ferrata

fra 55 DKK/pers.