Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Familievandring på Caminoen - fra Laredo til Santander

Kort : -

Udforsk tre fortryllende Camino-etaper, suppleret med ekstra underholdning som et surfkursus, en safaritur og forførende strande

Inklusiv
  1. 6 x overnatninger på velbeliggende, hygelige, autentiske hoteller.
  2. 6 x morgenmad.
  3. Flyrejse fra København, Billund eller Hamburg t/r Bilbao.
  4. Bus fra Bilbao til Laredo.
  5. Bus fra Santander til Bilbao.
  6. Bagagetransport på vandredage (1 enhed af max. 15 kg. pr. person).
  7. Digitale guidebog med kortmateriale turbeskrivelse, anbefalinger og køreplaner til tog/bus.
  8. Skatter, afgifter og gebyr til rejsegarantifond.
Ej inklusiv
  1. Evt. korte lokale taxiture. Eks. fra Bilbao's lufthavn til busterminalen.
Muligt/Valgfrit
  1. Forlængelse af ophold som foreslået eller ønsket.
  2. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsinring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  3. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsinring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en årsrejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring. 

Familievandring på Caminoen - fra Laredo til Santander

fra
7.100 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 2.100 DKK

Dagsprogram

-

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Dag 1: Ankomst til Laredo

Denne familievenlige caminovandring langs Camino del Norte, starter ved en af Nordspaniens smukkeste strande, og sætter en høj standarten af, hvad I kan forvente jer de kommende dage, langs en af Europas smukkeste kyststrækninger. Den barske klippekyst brydes gang på gang af nogle af Spaniens mest imponerende badestrande og hyggeligste kystbyer. Laredo er den ideelle startby for denne familievandretur langs den spanske nordkyst - også kendt som 'den grønne kyst'.

Laredo er kendt for sin 4 km. lange, kridhvide og børnevenlige strand. Det er en typisk nordspansk badeby, med flere gode restauranter, en atmosfærefyldt gammel bydel og en idyllisk havn. Er I til fisk og skaldyr bliver de næste dagens vandring en ren gastronomirejse, og flere restauranter i Laredo kan lægge det helt rette madmæssige niveau. Er I ikke til havets perler, så prøv glæd jer alligevel, for maden bliver sjældent bedre end i Nordspanien. Dejlig start, dejlig by, FANTASTISK strand.

I ankommer typisk til Laredo med bus fra Bilbao (busbillet inkl. i prisen p.p.). Busturen tager 40 min.

HØJDEPROFILm
Dag 2.- Dag 2: Laredo - Noja (14 km) 14 Km

Klinger '4 af Nordspaniens smukkeste strande' eller '8 km. vandring med fødderne i vandkanten' godt i dine ører, så glæd dig til dagens etape, for det er præcist hvad der venter. 

Første vandres langs Laredo's berømte strand til en pynt, hvorfra der venter en kort lille sejltur  (ej inkl. - pris 3 €/person - sejlplan og information vedlagt guidebogen). Ønskes en kortere etape end de 14 km. denne dag, kan færgen tages 4 km. tiligere, i Laredo.

På den anden side af færgelejet, kan man, hvis kræfterne rækker til en omvej på 4 km. besøge et smukt beliggende fyrtårn på klippekysten. 

Uanset om du tager omvejen eller ej, kommer du til at nyde en stand, som for få år siden blev kåret som Spaniens smukkeste strand. Stranden fører dig næsten hele vejen til badebyen Noja.

Noja er en herlig sommer- og badeby, med gode restauranter og fantastiske strande. Her overnattes sædvanligvis på et hotel ved en af Nordspaniens bedste badestrande. Stranden er ideel surf på alle niveauer. Du har to overnatninger i Noja, og 'fridagen' inkluderer et guided surfkursus, på præcis det niveau du ønsker at være med på.

Afstand: 14 Km

HØJDEPROFILm
NojaLaredo
Dag 3.- Dia 3: Noja og Surfkursus (+valgfri 10 km vandring)

Noja er en af de mest atmosfærefyldte og populæreste sommerbyer i området. Folk valfarter hertil for byens restauranter, for at dase på de lækre strande, vandre i det smukke landskab og for at surfe. Og det er præcis de elementer der gør at en ekstra overnatning i Noja giver rigtig god mening. 

Efter morgenmaden, har I et op til to timers surfkursus med en professionel instruktør. Her kan alle være med, men ønsker nogle af jer eller alle at sidde over, hører vi gerne herom inden i bestiller rejsen, således vi kan fratrække prisen for kurset.

Surfkurset foregår hvor alle kan bunde, og på bølger der er tilpasset jeres niveau. Noja's strand er så fint indrettet, at nogle steder ligger mere i læ for bølgerne end andre steder, hvorfor den kan niveau-inddeles. I får alt materiale og skal blot medbringe badetøj. Der er selvsagt en risiko for aflysning i meget dårligt vejr (om sommeren primært i tordenvejr), ligesom vi ikke kan garantere et formiddagakursus, da det afhænger af tidenvand og vindretning.

I vores guidemateriale anbefaler vi en smuk vandretur om eftermiddagen, som laver et loop omkring Noja. En tur langs andre, men lige så smukke, stier, inden I i morgen fortsætter langs Caminoen.

Dag 4.- Dag 4: Noja - Güemes (13 km) 13 Km

Turen går nu ind i det idylliske bagland, lidt væk fra kysten, hvor verden er en helt anden. Det gør ikke turen mindre interessant, blot anderledes. Der er ro, herude på landet. Er i tidligt afsted kan i opleve mælke- og brødbilen, der hver morgen kører til de små landsbyer og ringer med klokken som en anden Hjem-is bil. Man hilser på dem man møder og får et nik igen. Hvis det er frugtsæson, bliver der lagt æbler og pærer frem, som man blot kan snuppe når man går forbi. Ofte vil jeres eneste selskab være køerne og hestene på markerne.

Der overnattes denne dag på et dejligt hotel i herlige autentiske, landlige omgivelser. Her er ikke så meget af foretage sig, andet end at nyde roen, måske et spil og hinandends selskab. Kvalitetstid, kan man jo heller ikke få nok af!

Afstand: 13 Km

HØJDEPROFILm
Noja - Guemes
Dag 5.- Dag 5: Güemes - Santander (12 km) 12 Km

Caminoen fører dig tilbage mod kysten, til en perlerække af strande og hyggelige badebyer. I dag passeres nogle af de mest ikoniske, og mest fotograferede strande på nordkysten. Er det strandvejr, så kom afsted i god tid, før spanierne selv kommer (det gør de først for alvor omkring middagstid) og nyd et par timers ro mellem klipperne.

Det kræver lidt ekstra, at komme helt ned på nogle af strandene, da flere af dem er omgivet af høje klipper, men der er altid en trappe et sted. Uanset om man tager trinnene eller går videre til mere tilgængelige strande, skorter det ikke på muligheden for at tage maleriske billeder.

Herfra går turen videre mod Somo og endnu en fantastisk strand. Badebyen Somo er et mekka for strand-, surf- og naturelskere. Om sommeren har byen masser af atmosfære og den lange strand indbyder til vandreture og nydelse.

Fra Somo tages en en kort bådtur til den elegante by, Santander (sejlplan vedlagt guidematerialet. 3,30€/pers). Den smukt beliggende by har flere spændende seværdigheder. Her er der uanede shopping-muligheder, foruden kultur, den berømte Sardinero-strand, La Magdalena Paladset og meget andet. Mange kender eller har hørt om San Sebastian, men knap så mange om Santander. De to byer er dog på mange måder ganske sammenlignelige i størrelse og elegance.

Santander og omegn er alt for spændende til kun én overnatninger. Derfor har I som udgangspunkt to overnatninger her, men det kan selvfølgelig, som resten af turen, planlægges efter ønske.

Såfremt de to sidste overnatninger ønskes i Somo, er det også en mulighed. Det er let at sejle mellem Somo og Santander.

OBS: vær opmærksom på, at denne tur ideelt kan kombineres med fortsættelsen af Caminoen efter Santander, hvis denne er for kort.

Afstand: 12 Km

HØJDEPROFILm
SantanderGüemes
Dag 6.- Dag 6: Santander og Cabárceno

På turens sidste dag (med mindre du har valgt at forlæge rejsen eller vandreturen), findes en lang række muligheder for spændende aktiviteter for hele familien.

Vores forslag til en ideel aktiv dag i Santander, starter med en 35 min. bustur til den imponerende dyrepark, Cabárceno. Her vandre over 100 eksotiske dyrearter rundt på enorme arealer, alt fra løver og elefanter til slanger og skildpadder. Cabárceno-området er gammelt jernmine område, og den spektakulære natur, gør dyrere er indhegnet af klipper og der er således ikke brugt ret meger trådhegn, hvilket gør at man føler dyrene er meget tætte på deres naturlige element. Den smukke natur gør oplevesen ekstraordinær sammenlignet med et traditionelt zoo-besøg. Mange kører i bil rundt blandt dyrene, men den bedste oplevelse fås ved at leje el-cykel (20 km) eller vandrer dyreverdenen rundt (10 km) i de kuperede landskaber. Parken har et par kabelbaner, som svæver henover dyrene, masser af shows og meget andet (Spain is More kan inkludere bus og entré (i alt ca. 45€/voksen) samt evt. cykelleje).

Når I er færdige i parken, går turen tilbage til Santander, hvor mulighederne for aktiviteter er mange. Byens strand, El Sardinero, er kendt i hele Spanien, og næsten uanset vejret er her altid liv. Havnen og havnepromenaden er, særligt om sommeren, de lokales åndehul, hvor der som regel er musik, markeder, gøgl eller man kan blot nyde udsigten til den livlige fjord. La Magdalena-paladset er Santanders varetegn, og en gåtur på halvøen, hvor paladset ligger, er obligatorisk. Fra spidsen har man den smukkeste udsigt over kysten, byen og fjorden. Akvarie-besøg, shopping, god mad, afslapning o.s.v. - mulighederne er mange!

Dag 7.- Dag 7: Hjemrejse fra Santander

Andre lignende rejser

Se alle Camino pilgrimsrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg