Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Spain is More Digital Guidebog til Nordspanien
Læs her om Spain is More's digitale guidebog
2023-03-28
Spain is More har gennem lang tid arbejdet på en markant forbedring af vores roste rejsemateriale, som vores gæster i forvejen værdsætter så højt.
Tiden og teknologien er moden til at gå digitalt. Efterspørgslen på løsninger der arbejder sammen med tilgængelige og almindelige systemer, har været kraftigt stigende de sidste par år. Er du slet ikke digital? fortvivl ikke og læs sidste afsnit.
Ved at gøre rejsematerialet digitalt, opnår vores gæster en række unikke fordele; (1) et interaktivt rejsemateriale med præcise angivelser af ruter og etaper, hotel-placeringer og aktiviteter. (2) Hurtig opdatering af dokumenter og oplysninger (ex. flybilletter), såfremt det skulle blive nødvendigt, giver ro i maven. (3) færre misforståeler og fejlkommunikation, da man altid ved præcis hvor man er og hvor man skal hen.
"Selve guidebogen, med vores mange
lokale anbefalinger, råd,
vejledninger og beskrivelser,
er blevet endnu bedre".
Grøn profil og vægt-optimering
Vi har hvert år printet titusindevis af sider og brugt enorme ressourcer på at samle og sende. Dels er det dårligt for miljøet og dårligt for rejsens pris. Spain is More har formået at holde vores vanlige lave prisniveau, til trods for høje prisstigninger i hele markedet. Vi har i en lang årrække opfyldt vores mål om at være både bedst og billigst. Til den konstante målsætning bidrager de digitale guides.
Vægt er noget som særligt vores pilgrimsgæster går meget op i. Rigtig mange, har de seneste par år ytret ønske om at modtage materialet digitalt, i stedet for at slæbe rundt tungt materiale.
Kør-selv gæster og andre rejseformer benytter i forvejen telefonen til at finde vej og søge diverse oplysninger. Nu kan de rejsende søge meget mere specifikt på rejseinformation på netop deres rejse.
Nogle ting bliver ved det gamle
Vi går ikke helt væk fra det analoge: Lidt generelt rejseinformation, bykort over større byer, hotel-oversigt, eventuelt pilgrimspas og andre dokumenter, som vi vurderer er bedre i fysisk form, ligger i en kuvert til dig på dit første hotel.
Det er også muligt at købe en printet guidebog, med selve guidebog teksten, når du bestiller din rejse.
Her får du tilsendt de vigtigste informationer i printet format, og dine eventuelle fly- og togbillet, samt andre dele af guiden, findes i den digitale version.
Sådan får du adgang til den digitale guide:
Det er let at få adgang til den digitale guide! Cirka tre uger før din spændende rejse begynder, giver vi dig adgang til den online. Du skal blot besøge vores hjemmeside (www.spainismore.dk) og lede efter knappen "Min Ferie", øverst til højre. Klik på den, og voilà! Du bliver ført til dit personlige kundeadgang, hvor din spritnye digitale guide venter på dig.
Guiden er unik og udelukkende til netop din rejse. Fyldt med insider-tips, lokale 'hemmeligheder' og must-see seværdigheder, er den din nøgle til at opleve de bedste oplevelser under din rejse.
Gør dig klar og tag på en uforglemmelig rejse med vores digitale guide som følgesvend.
Print eller bestil print
Vi kan sagtens forstå, at foretrækker at få tekst-delen af guidebogen printet. Du kan enten selv printe materialet, når du modtagaer adgang til 'din-rejse', eller du kan købe en printet version af guideteksten, når du booker din rejse. I så fald du bestiller vores klassiske grønne guidebog, kan du stadig tilgå såvel tekst som billetter og andre oplysninger under 'min-rejse'.
Du modtager adgang til dit online materiale ca. 3 uger før din rejse påbegyndes.
(Screenshort fra dit online etapekort via google maps):
Tilbage