Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Historien lever i det grønne Spanien
Santander, Cantabrien, Picos de Europa
2017-08-22
Cantabrien i Nordspanien
Cantabrien-regionen i Nordspanien byder på frodige dale og naturskønne nationalparker. Samtidig er området et yndet mål for pilgrimme og historieentusiaster.
Om kabelbanen ved ”Fuente Dé”: ”På denne tågede sommerdag ligner kabelbilen nemlig mest af alt en forvokset brødrister dinglende på en tørresnor. Trods sit beskedne udseende er det dette transportmiddel, der fører folk til himmels.
Mountainbikere, vandrere og planteinteresserede turister strømmer ud af kabinen for at nyde synet af bjergtoppe, grønne marker med græssende får og sjældne blomster i klipperevnerne.
Ud over at være grøn er Cantabrien-regionen også kendt for sine mange historiske tilbud. Særligt en række velbevarede drypstenshuler fra palæolitisk tid – oldstenalderen – tiltrækker de historieinteresserede”.
Om de fantastiske huler ikke langt fra Santander: ”Hulen Castello ligger tæt på Cantabriens hovedby, Santander. Den 700 meter lange hule er smykket med en lang række hellige motiver”.
”Mange af malerierne (hulemalerierne, red) er ganske velbevarede, til trods for at flere af dem er mere end 18.000 år gamle”.
Om det hellige kloster: ”Dertil kommer, at der i området også ligger et vældig vigtigt pilgrimsmål i form af det katolske Santo Toribio-kloster. Dette kloster med de sandfarvede murstensbygninger og de røde tage er et af de fire steder i verden, hvor det er muligt at opnå fuldstændig forladelse for sine synder. De øvrige tre er Rom, Jerusalem og Santiago de Compostela”.