Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Nordspaniens bedste Aktive Oplevelser

Nordspanien er et Paradis for Aktive Rejser. Naturen er som skabt til Aktiv Ferie, og skal ferien krydres med lidt ekstra, har vi herunder lavet en liste over de aktiviteter, hvor Nordspanien skiller sig ud som nogle af verdens bedste steder at udøve netop disse.

2024-07-21

Hvilke natur-aktiviteter skal jeg vælge i Nordspanien?

Nordspanien tilbyder en række aktiviteter i verdensklasse. Herunder har vi samlet en liste over de aktiviteter, som vi mener bør inkluderes på din multi-adventure rejse i Nordspanien.

At finde det rette sted og den rette udbyder eller guide kan være en jungle. Spain is More specialiserer sig i at tilbyde skræddersyede oplevelser i Spanien, herunder aktive multi-adventure rejser i Nordspanien. Vi kan hjælpe med at arrangere præcis den aktivitet, eller de aktiviteter, der passer til dine færdighedsniveauer, fra nybegynder til mere erfarne eventyrere. Vi samarbejder med de bedste udbydere og guider i regionen og kan sørge for alt nødvendigt udstyr samt erfarne guider, der sikrer en sikker og uforglemmelig oplevelse.

Uanset om du er på udkig efter en mild introduktion eller et mere udfordrende eventyr, kan Spain is More hjælpe med at skabe en oplevelse, der passer perfekt til dit niveau, tid og ferieplanlægning.

Er du klar til at opleve Nordspaniens magi? Følg med på vores blog og lad os tage dig med på en rejse gennem nogle af de mest spændende og unikke aktiviteter, som denne fantastiske region har at byde på. Vores kyndige vejledning og nøje udvalgte partnere sikrer, at du får det bedste ud af din aktive ferie – uden besværet med at finde de skjulte perler på egen hånd. Lad os gøre din næste eventyrferie til noget helt særligt!

 

Barrancos el. Canyoning

(Cantabrien, Baskerlandet, Asturien og Aragón)

Barrancos Spain is More

Nordspanien tilbyder nogle af verdens bedste betingelser for canyoning, eller barranquismo, på spansk – for alle niveauer. Typisk fra ca. 8 år. Den ideelle oplevelse for dig, som elsker aktiviteter i naturen, der går ud over en sædvanlig vandretur, og som gerne vil teste dine grænser under kyndig vejledning af vores dygtige guider.

Hvad er Barrancos eller Barranquismo?

Forestil dig en naturlegeplads eller et vandland formet af naturen. Typisk bevæger man sig gennem et vandløb, en biflod, ned ad en bjergside, inden vandløbet rammer hovedfloden. Naturlige rutsjebaner, rappelling, hop, svømning eller blot vandring gennem vandløbet udgør tilsammen begrebet 'barranco'.

Der findes kløfter i Nordspanien til ethvert niveau. Vi kender fantastiske steder, hvor både eventyrlystne børn fra 8-10 år og agile voksne vil få nogle timer sammen, som vil være et af rejsens højdepunkter.
 

Vi kender fantastiske steder, hvor både eventyrlystne børn fra 8-10 år og agile voksne vil få nogle timer sammen, som vil være et af rejsens højdepunkter.


Vores guider sikrer dig det bedste udstyr og kyndig vejledning hele vejen ned gennem floden. Du vil blive udstyret med hjelm, våddragt samt seleudstyr til rappelling mv. Du skal blot medbringe badetøj og vandre- eller kondisko, som må blive våde. Samtidig tager de billeder af oplevelsen, som du får gratis efter aktiviteten.

Skal turen krydres med en oplevelse ud over det sædvanlige, kan vi på alle måder anbefale 'barrancos' med Spain is More.

 

Surfing i Nordspanien

(Baskerlandet og Cantabrien)

Surf Northern Spain Holiday

Surfing er kæmpestort flere steder i Nordspanien, hvor vi kan tilbyde nogle af verdens bedste surf-forhold. Surfing er for alle, uanset alder. Måske har du set videoer af surfere, der laver 'tube-rides' under flere meter høje bølger på Hawaii. Så vildt behøver det ikke være, men man skal jo starte et sted! Surfere fra hele verden kommer til Nordspanien for at surfe og for at være en del af det unikke surfmiljø.

Alle kan være med, så længe du har mod på det. Du kan som oftest bunde, hvor begyndertræningen foregår, og din dygtige instruktør vil gøre alt for, at du oplever det sus, det giver at ride på din første bølge mod stranden. Et kursus kan variere fra et par timer til et kursus over flere dage med 2-3 timers surf pr. dag. Har du styr på teknikken, er det også muligt blot at leje udstyret.

Valget af strand afhænger af dit niveau. Nogle strande har ideelle forhold for nybegyndere, andre er for øvede til virkelig dygtige surfere. Det har vi fuldstændig styr på hos Spain is More, og vi kan finde præcis det sted, som passer til dit niveau.

Stranden og forholdene skal kunne levere den helt rigtige oplevelse, for at kurset bliver en succes. Flere strande har områder, der ligger i læ bag klipper, eller hvor strømforholdene gør, at stranden stort set altid er egnet til surf, uanset vejret. Et andet vigtigt kriterium for os, når vi vælger samarbejdspartnere, er, at det er en dygtig og sympatisk underviser med ordentligt udstyr. Samtidig gør det jo heller ikke noget, at byen og atmosfæren indbyder til feriestemning, når man er færdig med at kæmpe med boardet og bølgerne. Flere nordspanske byer er rigtige 'surfbyer', som tilbyder et helt unikt miljø.

Book din surfoplevelse med Spain is More og oplev den fantastiske surfkultur i Nordspanien!

 

Hulevandring - Speleologi - i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien)

Hulevandring Caving Northern Spain

Mange steder er Nordspanien som en hullet ost, fyldt med underjordiske huler. Har du nogensinde oplevet jordens indre? Det er en magisk oplevelse. Hulevandring kan foregå på alle niveaur. Den lette version er naturmæssig stadig meget smuk, men ikke så adrenalin-berusende. Hvis du er på jagt efter et eventyr er der lidr flere højder, rapelling og måske lidt vand ift. den helt letter variant. Forestil dig, at du bliver iført våddragt, hjelm og rapellingudstyr, og går med to dygtige guider, i en lille gruppe, gennem en almindelig drypstenshule, som alle betalende turister har adgang til. For enden af 'turistturen' tages en afstikker, væk fra den anlagte sti. Her er ingen lys udover jeres pandelamper, og du kan høre en svag rislen fra den underjordiske å. Temperaturen er 7 grader, og det eneste du har fokus på, er at træde rigtige på de sten som naturen har lagt, hvor den fandt det rigtigt. I det lille vandløb kaster du dig ned, for at gøre våddragten våd. Det giver kortvarrigt en kold rislen, men den varmes hurtigt op af kroppen. 

Du lyser op mod loftet med din pandelampe, og opdager du befinder dig i et kæmpe galleri med 25 meter til loftet. For dine fødder ligger en lille sø med det klareste vand, og bagved et lille vandfald. Du hopper i, for den chance får du ikke igen - en underjordisk lagune. Det er let at se, hvilken vej vandet løber, hvilket samtidig angiver den vej du skal følge. Nogle gange skal der rappelles (de to guider er yderst kyndige, og selv nybegyndere kan være med), nogle gange skal der springes ned i et bassin, kun oplyst af en pandelampe. Sådan fortsætter turen i 2 timer, indtil du langt nede af bjerget, klemmer dig ud i lyset, gennem et hul i klippevæggen. En fantastisk oplevelse, som du altid vil huske.

Hulevandring kan sagtens gøres andre steder, og også som en lettere tur, men mørke og fornemmelsen af at være inde i jorden, kommer man ikke udenom. Til eventyreren der vil prøve lidt ekstra.

 

Via Ferrata i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien, Aragon)

Via Ferrata

Vi kravler ud af bjerget igen efter hulevandringen. I Nordspanien ligger nogle af Europas bedste Via-Ferrata-baner. I bund og grund er Via-Ferrata bjergbestigning, men på anlagte baner, hvor der i forvejen er afsat trin, trukket reb og net. Du er altid sikret, og turen er altid i følge med guide. Der findes baner på forskellige niveauer, altid i meget smukke omgivelser.

En helt fantastisk oplevelse i den smukke natur. Det er selvsagt vigtigt, at du ikke er bange for højder.

 

Kano/Kajak i Nordspanien

(Asturien, Baskerlandet, Galicien)

Kayak Northern Spain

En slentrende kanotur gennem bjergdale, hvor floden flyder stille og roligt mellem klipper og tinder, forbi små idylliske landsbyer, hvor du kan stoppe op til frokost eller nyde en øl på vejen. Disse ture kan også sagtens være i kajak.

I Nordspanien findes mange skønne muligheder for alt fra en 3 timers tur, til et par dage. Du køres typisk fra mødestedet og i aftalt afstand op af floden, hvorfra du seljer eller driver tilbage til udgangspunktet. Medbring en madpakke fra det nærmeste supermarkedet, eller få den med fra hotellet. En ideel måde, at opleve naturen fra en anden side.

Husk, at Spain is More tilbyder en meget populær kajaktur i Galiciens fjorde.

 

Vandring og vandreferier i Nordspanien

Hiking Picos de Europa Northern Spain

Vandreferier er populære som aldrig før, og selvfølgelig er de det! En vandreferie er afhængighedskabende, Sommerhalvårets skiferie. Der findes få steder i verden, som modtager flere vandregæster end Nordspanien. En stor del af dem skyldes selvfølgelig Camino, som skærer gennem hele Spanien på alle leder og kanter. Spain is More har lavet Camino-rejser siden 2009, og sendt rigtig mange vandrere afsted. Men, Nordspanien er så meget mere end Caminoen. Bjergene, som Picos de Europa og Pyrenæerne, og de knap så høje bjerge som i La Rioja og Galicien er ideelle til vandring - også over flere dage. En af vores mest populære fler-dages vandreferier er i Picos de Europa bjergene. 

Det er muligt at vandre alle steder, og det behøver ikke være noget planlangt. Men ønsker du en rejser over flere dage, kræver det en vis planlægning, og den har vi flere gode forslag til.

 

Bjergbestigning i Nordspanien

(Castilla-León, Cantabrien, Aragon)

Vel det nærmeste man kommer på det ultimative ekstrem-eventyr. Men, det behøver ikke være så ekstremt - det kan faktisk gøres på alle niveauer, så længe du ikke er alt for bange for højder. Det hanldler om at finde de rigtige bjergene, og ikke mindst de helt rigtige guider, med det helt rigtige udstyr. Der er rigtig mange gode muligheder flere forskellige steder i Nordspanien. 

Tilbage