Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Dinosaurus-kysten

I dinosaurernes fodsport til Gijón

2023-01-17

Det er fascinerende, når man vandrer langs caminoen, at tænke på at tusindevis af mennesker har betrådt samme sti gennem de sidste ca. 1.000 år. Men at tænke sig at man går i dinosaurernes fodspor, altså sådan rigtigt, er nærmest en uvirkelig tanke. Men for over 60 millioner år siden vandrede bl.a. de over 30 meter lange sauropoder omkring netop her, og afsatte sine fodaftryk i mudderet. På gårsdagens etape findes også enkelte fodspor, hvis man bevæger sig lidt væk fra caminoen, men de største og tydeligste er på denne strækning, enkelte helt op til 1,3 diameter store. Og det bedste er, at Caminoen går lige forbi dem. Fra La Isla kan man vælge et camino-alternativ så går helt ude ved klippekanden og en vandretur bliver næppe smukkere og mere kystnær.

De 8 km. som er vejen fra La Isla til Colunga langs kysten. Er I til mere ’dinosaurus’ og mere om fundene ved kysten kan det smukt beliggende museum, Museo del Jurásico, bestemt anbefales. Vandreturen dertil gør dagens etape ca. 5 km. længere. 

©Turismo Asturias – Juanjo Arrojo

I kan bruge den tid i har lyst til på etapen, på strandende, på dinosaurus-museum eller en god restaurant. Når i vil videre går i til Colunga hvorfra der er busser til Gijón ca. hver anden time (køreplan vedlagt guidebog - ca. 5€/pers.). Busturen tager ca. 1 time.

Gijon er en af de skønneste og for udlændinge mest oversete storbyer på den spanske nordkyst, hvor byer som Bilbao og San Sebastian som oftest løber med opmærksomheden.

Gijón har en fantastisk strandpromenade, en hyggelig gammel bydel, et moderne og livligt handelscentrum samt nogle herlige traditioner, som gør besøget anderledes og interessant. Her findes utallige gode restauranter som serverer alt fra det klassiske køkken som Fabada til mere sofistikerede retter. Til enhver tid akkompagneret med en flaske ’sidra’, som serveres på traditionel vis.

Fra havnen kan man komme på både dykker- og sejlture hvorfra kysten kan opleves ’udefra’.

Akvariet i Gijón er et besøg værd, hvor man bl.a. kan opleve hajer svømme rundt i det enorme bassin, som man kan opleve nedefra i en glastunnel. Et spændende akvarium med flot dekorerede bassiner og med stor variation. Et besøg værd. Hvis vejret tillader, kan man også dase på San Lorenzo-stranden, som er en af de mest besøgte strande i Nordspanien på sommerdage.

En dag mere i Gijón kan anbefales alt afhængigt af rejsetider og planer. Mange vælger at supplere denne tur med et par overnatninger på et lækkert hotel enten ved kysten eller i bjergene.

Tilbage