Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Hvad er en Caminovandring egentlig?
Hvad vil det egentlig sige, 'at vandre Caminoen'?
Camino betyder 'vej' eller 'sti' på spansk. Caminoen er vejen, pilgrimsvejen. Caminoen er ikke blot én vej, men mange forskellige ruter, som fører til Santiago de Compostela i Galicien i Spaniens nordvejstlige hjørne.
Hvert år går tusindvis af kristne og ikke-kristne pilgrimme på Caminoen. Den mest populære rute er den franske vej eller 'Camino Francés', som starter fra Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne. Denne rute er godt 800 km. lang, men det er langtfra alle som går hele vejen, på én gang.
Folks bevæggrund for at vandre langs Caminoen har ændret sig radikalt gennem de seneste århundreder. Oprindeligt var det en rejse, som en kristen skulle gennemføre i sit liv. Den moderne pilgrims hensigter er ganske anderledes. Ofte ikke engang religiøse, men nærmere 'en personlig rejse'. Og for mange også en social rejse, da mødet med mange nationaliteter og kulturer kan være en spændende og livgivende oplevelse. Mange komme hjem med venskaber for livet.
Som pilgrimsrejsende er det kun det mest basale nødvendigt, hvilket står i skærende kontrast til de fleste menneskers liv i dag, hvor vi har adgang til stort set alt hvad vi har brug for, og mere til, lige ved hånden.
Der er meget symbolik forbundet med at vandre caminoen. Og gennem århundrede er der opstået mange normer, som man kan vælge at følge. Altsammen får du et overblik over her på siden, eller i Spain is More's guidebog, som du modtager før afrejse, når du vælger at vandre eller cykle langs Caminoen med Spain is More. Buen Camino!
Tilbage