
Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik
2023-08-03
Santiago de Compostela er mere end blot en by, det er juvel som gemmer på historie, kunst og spiritualitet. Denne destination, som har fascineret rejsende og pilgrimme i århundreder, tilbyder dig fordybelse i den rige galiciske kultur, og efterlader dig betaget af dens usammenlignelige skønhed og charme. Millioner af mennesker fra hele verden kommer til denne by hvert år, mange af dem efter at have gået deres Camino de Santiago, ad en af de mange Sankt Jakobspilgrimsruter, som går igennem Nordspanien og ender i Santiago.
Santiago de Compostelas sjæl pulserer i takt med den legendariske Camino de Santiago. De gamle vandreruter, som strækker sig tværs over Europa, mødes her ved den majestætiske Santiago-katedral, det evige hvilested for apostlen Jakob. Caminoen er mere end en fysisk rejse; det er en persolig udviklingsrejse, som forener pilgrimme fra hele verden igennem en enestående kulturel og åndelig oplevelse.
Katedralen i Santiago, hjertet af Caminoen, fremstår som et kunstværk i romansk og gotisk stil. Når du træder ind, finder du statuen af apostlen og det ikoniske 'botafumeiro', et enormt røgelseskar, der pryder hovedskibet. Husk også at besøg tårnet og katedralens udendørsdæk (Torre de la Carraca y las Cubiertas), for at få en panoramisk udsigt over byen, en ægte fryd for sanserne.
Quintana Pladsen er livlig og indbydende. Det er her pilgrimme mødes. Her, i hjertet af Santiago, kan du smage ægte galicisk køkken, fra blæksprutte som den er bedst i Galicien - Pulpo a la Gallega, til den emblematiske Santiago-kage, i omgivelser som emmer af historie og tradition.
At gå gennem de brostensbelagte gader i den gamle bydel, er som en rejse tilbage i tiden. Hvert hjørne fortæller en historie, hver plads gemmer på en hemmelighed. La Rúa do Franco, med sine barer og restauranter, er en fest hvis du er til tapas og god vin.
Santiago er ikke kun tradition, det er også et pulserende kulturcenter. Fra Museet for Pilgrimsfærd - Museo de las Peregrinaciones, til Gaiás-centret er byen et udstillingsvindue for kunst og historie og tilbyder en kulturel fest ved for hvert et skridt du tager rundt i byen.
Byen bliver levende med sine festivaler, især i forbindelse med Dia de Santiago d. 25 juli (Santiagos dag). Musik, farve og glæde fylder gaderne og tilbyder en unik og ægte kulturel oplevelse.
Rundt om Santaigos, inviterer galicisk natur dig på oplevelser. Fra de frodige skove i Fragas do Eume til de betagende kyststrækninger, er Galicien et paradis for naturelskere.
Det kan siges, at Santiago de Compostela er et skattekammer der skal opleves. Uanset om du er pilgrim eller turist, venter byen på dig med åbne arme, klar til at tilbyde dig sin historie, sin kultur og sin uforlignelige spiritualitet. Gør dig klar til en rejse, der vil blive indgraveret i din hukommelse.