Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Idyl på Dødens kyst
Galicien, La Coruña, Santiago de Compostela
2009-04-18
Om livet og oplevelserne på Galiciens nordkyst.
”Langs de forrevne klippekyster hviler fiskerlandsbyer i stille laguner. Husene spejler sig i vandet, og konerne kalder mændene ind fra bugten fra vinduesåbninger i de små stenhuse. På den lille plads midt i byen trisser folk ind og ud af de små tapasbarer, der fungerer som byernes sociale tilholdssted”.
”På restauranterne og i tapasbarerne i de små byer er der heller ikke meget andet end fisk på menuerne og i montrerne. Hummere, krebs, skaldyr og småfisk ligger side om side i spisestedernes udstillingsvinduer, og hele landsbyen synes at komme forbi for en stund at nyde frokosten, inden dagligdagens gøremål igen kalder”.
Om Santiago de Compostela: “Besøgende kan bruge dage på bare at vandre rundt i de små gader, nyde arkitekturen og de mange caféer, tapasbarer og restauranter”.
Om La Coruña:”Byen er kendt som glasbyen, fordi der på stort set alle huse langs den kilometerlange havnefront er hundredvis af små vinduer. De dækker over balkonerne ud mod havet og er virkelig en arkitektonisk specialitet.
Langs hele byens kystlinje er der små badestrande, som de lokale bruger, så snart det er muligt. Selv i slutningen af februar var der enkelte solhungrende badegæster i vandet og på stranden”.
Om de små kystbyer: ”Derfor kan det være et mål i sig selv at køre ud til de små byer for at finde de lokale steder, hvor fisken er frisk og lige trukket op af havet, og maden er billig”.
”En anden god grund er, at Galiciens kystlinje er smuk. Fra La Coruna er der ikke langt til de første små landsbyer på Dødens Kyst, og det gør det muligt at se meget på et par dage i bil”.
”Atlanterhavet sender kaskader af vand ind over klipperne, og bølgerne prøver virkelig kræfter med de forrevne klipper. Naturens kræfter står frem i al deres magt her, og det er et smukt, men skræmmende syn. På en solskinsdag er det svært at forstå, hvor farligt vandet er ud for kysten, for her viser Galicien sig fra sin pæneste og roligste side”.