Madrids nye kvarter, hvor hipstere og hundeluftere mødes

2017-04-20

Klik her og læs artiklen fra Berlingske Rejseliv.

Boheme-atmosfæren hænger tungt i luften som vasketøj i en spansk baggård. Vi er i Madrids charmerende Malasaña-kvarter, som er en sand paella af små specialforretninger, uimodståelige takeaways og trendy tema-caféer. Her mødes hipsters og hundeluftere i de smalle gader, på brostenene og under fortorvstræernes smalle skygger – til en snak eller til en kop kaffe på Calle Espíritu Santo, som er indbegrebet af kvarterets nuværende ånd.

For det har ikke altid været så afslappet, og slet ikke så eksklusivt, at bo her, som det er den dag i dag. Som mange andre opblomstrede og ’genopfundne’ kvarterer i europæiske storbyer er Malasaña historien om et kvarter, der har skiftet karakter og har vendt lykken. Kvarteret kom i fokus under ’La Movida’, bevægelsen, som udsprang i årene efter diktatoren Francos død i 1975, og fortsatte op gennem 80erne. Malasaña var epicenteret for denne modkultur, som medførte en ren tsunami af kunst, kultur og frigørelse, men også alkohol- og stofmisbrug, ludere og lommetyve.

De to sidstnævnte holdes i dag i kort snor, selv om fruerne til salg fra tid til anden stadig forsøger sig med et »Hola, guapo« (hej, smukke) til forbipasserende hankønsvæsner. Men de kunstneriske spor fra ’La Movida’ springer mere i øjnene og skaber i dag en unik atmosfære i en skøn blanding af gadekunst og de blødere boheme- og hipsterkulturer, og i dag er Malasaña blandt de mest interessante kvarterer i den spanske hovedstad.

Murene og butiksportene er prydet af gadekunst på en skala fra hæderkronet til hærværk, mens et hav af fine facader bløder bybilledet op med pastelfarver og finurlige detaljer. Her fornemmes en hårfin balance mellem det rå og upolerede og den romantiske vintage-stil, der giver indtryk af en uafhængig bydel, men langt fra et decideret undergrundskvarter.

I Madrids gåvenlige centrum hænger de mange forskelligartede kvarterer fint sammen som et mønstret stykke patchwork, der i helheden harmonerer, og hvor ’grænserne’ sjældent er så skarpt optrukne som på kortet. Bydelene overlapper ofte hinanden, afhængig af hvilken guidebog, man står med i hånden, og dertil kommer populære kælenavne som Malasaña. Kvarteret er (dog) officielt døbt Maravillas (vidundere), men benævnes også som Universidad, i samspil med det mere oversete nabokvarter Conde Duque. I dagligdagstale er det dog blot Malasaña. Et navn, der stammer fra historien om den lokale syerske ved samme navn, som blev brutalt slået ihjel under besættelsen af franske tropper, fordi hun var mistænkt for at smugle våben under et oprør den 2. maj 1808. Derfor hedder kvarterets største plads i dag ’Plaza del Dos de Mayo’, og den 2. maj er blevet helligdag i Madrid og øvrige regioner.

Et mere livligt samlingspunkt er den lille Plaza de San Ildefonso, ikke langt fra metrostationen Tribunal. Her sidder de lokale madrileños ude året rundt og nyder en øl under den oftest dybblå hovedstadshimmel. Ved de små pladser holder rækkevis af scootere og cykler med eller uden motor, og fælles for dem alle er, at de er nemme at parkere i de trange gader. Specielt cyklen er i høj kurs og fungerer samtidig som hipstersymbol. Og hos den cykeltematiserede La Bicicleta Café på Plaza de San Ildefonso 9 må den tages med indenfor – i øvrigt ligesom hundene, som der er ligeså mange af som jernheste her i Malasaña.

Tager man udgangspunkt i netop Plaza de San Ildefonso, findes kvarterets mest attraktive gader alle nær denne plads. Et minuts gang mod nord støder man på Calle del Espíritu Santo, som flankeres af både vintage-butikker, caféer og takeaways. Og man kan passende starte med at snuppe frokosten hos Greek and Shop på første hjørne, hvor der er græske delikatesser i køledisken samt budgetvenlige sandwich med feta og soltørrede tomater i glasmontren.

Desserten findes længere nede ad gaden ,hvor Happy Day og Lolo kæmper en farverig kamp om den søde tand. Happy Day med et helt arsenal af kulørte og kreative cupcakes, mens Lolo er bevæbnet til tænderne med hjemmelavede og helt naturlige frugtis. På de hede sommerdage vinder sidstnævnte stort. Kaffen kan nydes med eller uden is på Lolina Vintage Café, som er en sand tidsrejse i kitsch interiør med velourmøbler og blomstrede tapeter. For enden af gaden nyder folk solen på Plaza Juan Pujol, og herfra kan man skimte en iøjnefaldende facade på hjørnet af Calle de San Vicente Ferrer. Det er caféen Trikini Club som har fundet sig til rette bag de smukke håndmalede ’azulejos’ (fliser), som i mange år reklamerede for et apotek, og som nu er en historisk pendant til gadekunsten i nabolaget.

Andetsteds i kvarteret, godt fem minutters gang syd for Plaza de San Ildefonso, støder man på Calle del Pez (Fiskegade), som også er blandt hovedårerne her. Og dette er endnu et godt sted at opleve kvarterets kontraster – ikke mindst hvad angår mad. Den klassiske variant står El Pez Gordo (Den Fede Fisk) for, men man skal ikke lade sig snyde af navnet, som blot er en henvisning til gaden, den ligger på. For dette er ikke en fiskerestaurant, men en klassisk tapasbar, som ikke ser ud af meget, men hvor kvaliteten og relativt få turister lokker de lokale til. Og man bør ikke gå glip af deres honningristede auberginer. Er man mere til en god burger, så fås nogle af byens bedste hos Zombie Bar lidt længere nede ad gaden i nummer 7, hvor baren er prydet med kulørte skateboards.

Malasañas forholdsvis nye hovedattraktion, som også understreger kvarterets spring op ad den økonomiske rangstige, er det New Yorker-inspirerede Mercado de San Ildefonso. Et tapas-tempel i tre etager og en lagkage af et street food-marked, hvor det ikke er et cocktailbær, men en cocktailbar, som troner på toppen – med overblik over 1.-salens smagsoplevelser. Her lokker duftene og de servicemindede sælgere med en spansk vifte af tapas og international street food, og hver lille stand har sine specialiteter.

Fra stenovnsbagte pizzaer til gourmetburgere og krydrede mexicanske tacos. Men også spanske klassikere som de sprøde bechamel-fyldte croquetas, friskskåret iberisk skinke og naturligvis kartoffelomeletten tortilla, som kan skylles ned med kvarterets egen øl. Det sværeste er at vælge, samt at finde en plads i det åbne lokale eller på en af de indvendige terrasser. Mercado de San Ildofonso er bestemt ikke blandt de billigste steder at spise i Malasaña, men maden er af høj kvalitet og værd at prøve for atmosfæren skyld.

Uden for facaden strømmer lokale og turister gennem handelsgaden Calle Fuencarral, som er blandt de mest populære shopping-destinationer i byen. Men hvor både Malasaña og det regnbuefarvede nabokvarter, Chueca, er overvejende uafhængige og domineret af specialforretninger, så er det symbolsk, at Calle Fuencarral, der deler de to kvarterer, nærmest ligger som en kommerciel kile med sine mærkevareforretninger og verdenskendte kæder. Tidligere kunne man finde håb i det alternative marked i nummer 45, men siden lukningen for et par år tilbage har bygningen stået tom, og rygterne om endnu en kædes overtag svirrer. Et vidnesbyrd om, at giganterne prøver at presse sig ind, så snart et kvarters kurve er opadgående. Og spørgsmålet er, hvor længe Malasañas uafhængige hjerte kan stå imod.

Tilbage