Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Pilgrims of León: Anna fra Italien
(#POL) For et par dage siden havde vi en god samtale med Anna fra Italien, som passerede León på sin rejse til Santiago de Compostela. Læs interviewet nedenfor!
2018-03-05
Hvornår fik du ideen til at gå Caminoen?
- Min far gik Caminoen for 6 år siden, og jeg så, at det virkelig ændrede ham. Han plejdede at være en meget nervøs person, men efter hans Camino oplevelse fik han ro på sig selv. Selv nu, 6 år senere, kan jeg stadig se virkningen af El Camino.
Hvordan tror du, du vil ændre dig efter at have gået Caminoen?
- Jeg bor i en meget lille by i Italien, en by, hvor alle kender hinanden og alle er lidt som "zombier". Jeg kan ikke lide min by, men jeg kan godt lide bjergene i Sydtyrol, men jeg kan ikke lide byen. Jeg føler mig ikke motiveret der. Jeg håber at komme hjem som en anden person efter min Camino. Jeg kommer sikkert til at græde, når jeg ankommer til Santiago. Jeg vil være stolt og glad for at have gjort det.
Hvor meget har du forberedt dig?
- Jeg er faktisk en doven person. Jeg har ikke forberedt mig ret meget. Jeg løb en tur en gang om ugen. Men jeg tror, jeg bliver fysisk stærkere ved at gå på caminoen. Begyndelsen var den hårdeste del, fordi jeg måtte gå 32 km i stedet for 20 km, fordi vandrerhjemmet i landsbyen blev lukket. En af de første dage blev jeg skadet i mit knæ, men i Burgos købte jeg noget salve på apoteket, og det hjalp. Måske skete denne skade, fordi jeg ikke forberedte mig så meget. Nogle af de mennesker, jeg har mødt, tog virkelig forberedelserne alvorligt, en koreansk fyr fortalte mig, at jeg har gået 10 km hver dag i de sidste tre år. Han gik også meget hurtigt.
Hvad har overrasket dig mest ved at vandre caminoen?
- Jeg læste en del før jeg begyndte turen, så jeg vidste hvad jeg kunne forvente. Jeg er mest overrasket over mig selv, at jeg stadig lever.
Hvorfor valgte du at gå i denne periode af året (februar)?
- Jeg kan godt lide at være alene. Jeg kan godt lide, at det er meget mere roligt at være på ruten i februar eller marts. Jeg flytter til Berlin for at studere efter denne sommer, så jeg skal bruge sommermånederne til at søge bolig m.v. i Berlin.
Hvordan er din oplevelse med lokalbefolkningen i de små landsbyer?
- Folk er helt sikkert vant til at se pilgrimme og de er meget søde. De siger alle "hej", "buen camino". Jeg tror, at de kan lide at se pilgrimme, der passerer gennem deres landsby.
Hvor meget engagerer du dig / snakker med andre pilgrimme?
- Jeg har gået med pilgrimme fra Korea, Sverige, Spanien, Tyskland ... Jeg nyder at gå med dem. Når jeg går alene, plejer jeg at tage flere pauser. Det hjælper mig også til at glemme at jeg er træt eller at jeg har smerter.
Jeg gætter på, at når du taler med andre pilgrimme går spørgsmålet "hvorfor går du i camino" igen. Hvad er andres motivation?
- Ja. Der er mange forskellige grunde. En spansk mand fortalte mig, at han gik igennem en meget vanskelig tid i hans liv. Han sagde, at han græd da han begyndte at gå, men nu efter at have gået et par dage smilede han. Det var ligesom terapi. En anden mand var meget religiøs, men jeg tror ikke, at mange mennesker har religion som den vigtigste motivation.
Går du alene? Føler du dig nogensinde ensom?
- Jeg kan godt lide at være alene, og jeg synes, at alle skal gå caminoen alene. Jeg mener, der kan kommet meget godt ud af at gå caminoen sammen med flere mennesker, men mere i den forstand, at man vil komme til at kende hinanden meget bedre. Når du går alene, kan du fokusere på dig selv og fordelene ved det er enorme for mig.
Hvor sikkert er det at gå alene med Camino?
- Jeg blev næsten dræbt 3 gange. Nej, bare sjov, det er meget sikkert. Det er jo ikke nødvendigt at gå midt om natter gennem storbyer. Det er bare små landsbyer. Det farligste er nok, at man er nødt til at gå tæt på lastbilerne nogle gange. Men nogle gange dytter de bare for at ønske "Buen Camino", så det er meget hyggeligt.
Når du går, lytter du til musik eller lydbøger?
- Når jeg går et vanskeligt stykke, hjælper det helt sikkert at lytte til musik.
Har du haft dage, hvor du bare ikke har lyst til at gå?
- Ja, selvfølgelig havde jeg dage, hvor jeg ikke havde lyst til at vågne klokken 6:00, men efter 2 timer er jeg glad for at jeg vågnede og er afsted. Jeg kom ikke her for at sove.
Er det noget du har fortrud, du ikke har taget med?
- Min far fortalte mig, at jeg ikke skulle medbringe en sovepose, så jeg har kun et nødtæppe og et lagen. 2 gange har jeg måtte sove uden et tæppe, fordi vandrerhjemmet ikke lånte dem ud. Det var meget svært, men det er en del af oplevelsen. Og måske, hvis jeg havde pakket soveposen, havde jeg fortrydt det på grund af den ekstra vægt.
Er der noget du fortryder at have taget med?
- Jeg tror, jeg kunne have medbragt mindre tøj. Jeg vil helt sikkert komme tilbage om sommeren for at se, hvordan det er. Nu er meget lukket såsom barer og restauranter, især om søndagen og mandagen. Hvis jeg kommer tilbage om sommeren vil jeg medbringe mindre tøj. Nu vejer min rygsæk 9 kg.
Tusind tak, Anna, for en spændende snak om din Caminotur. Vi ønsker dig 'buen camino' på din tur videre til Santiago. I morgen fortsætter hun fra León af den franske Camino til Santiago de Compostela.
Læs mere om Spain is More's rejser på Caminoen her.
Tilbage