Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Pilgrims of León: Byungjun Kim fra Sydkorea

(#POL) I går talte vi med Byungjun Kim over en kop kaffe, en designer fra Sydkorea, som stræber efter et mindre stressende liv.

2018-03-23

Hola Byungjun, hvorfor går du til Camino de Santiago?

"Jeg er 29 år gammel og har tidligere arbejdet som designer i Sydkorea, mit daglige liv var fyldt med stress, og jeg blev indelukket og nedtrykt. Min læge sagde, at medicin nok ikke ville hjælpe mig, men at en livsstilsændring ville være bedre. Så jeg sagde mit arbejde op og nu går jeg Caminoen. Jeg føler mig allerede meget bedre, livet er meget lettere. Luften i Spanien er så frisk, i Sydkorea er det meget forurening, og naturen her er så smuk.

Hvor startede du din Camino?

- Jeg startede i Pamplona og gik omkring 25-30 km om dagen. For et par dage siden vred jeg om på min fod, så jeg måtte besøge hospitalet her i León. De sagde at jeg skulle tage 3 dages pause og i morgen er det den tredje dag, så kan jeg endelig fortsætte min tur!

Interview pilgrims of León

Har du mødt mange pilgrimme?

- Ja, nye venner hver dag! Fra Italien, Holland, Tyskland ... På El Camino møder du nye venner hele tiden!

Hvad synes du om Spanien?

- Jeg elsker Spanien! Jeg fløj til Barcelona og blev der i et par dage, jeg ville elske at bo der. Jeg er fascineret af Guadí og arkitekturen, jeg har lige besøgt Casa Botines her på Calle Ancha (som også er tegnet af Gaudi, red).

Vil Camino de Santiago ændre dig?

"Jeg tror absolut, at El Camino vil ændre mig, jeg leder efter en enklere og mindre stressende måde at leve på, og jeg kan allerede mærke El Caminos indvirkning på mig.

Tusind tak til Kim, som vi ønsker held og lykke med både foden og det nye lettere liv som venter når han kommer tilbage til Sydkorea.
 

Tilbage