Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Pilgrims of León: John (UK) er blevet Camino-afhængig efter han tabte sig 70 kg. Læs hans inspirerende historie.
John går nu den ene Camino efter den anden. Efter 7 maratonløb søgte han en ny udfordring, det blev Caminoen, og nu kan han slet ikke få nok.
2018-04-13
John går nu den ene Camino efter den anden - han gik hans første camino i september 2017. Da vi spurgte ham om hvorfor han går Caminoen igen, blev det snart klart, at han er blevet lidt afhængig.
John fortæller; ”for 10 år siden tabte jeg 70 kg. Jeg var nødt til at tabe mig af sundhedsmæssige årsager. Det er ikke sundt at bære vægten af en hel ekstra person. Og så ændrede min fødevareafhængighed sig til fitnessafhængighed. Jeg har allerede løbet 7 maratoner og efter dem havde jeg brug for en ny udfordring. Da var det jeg blev opmærksom på Caminoen”, fortæller John.
Første gang jeg hørte om Caminoen var, da jeg så filmen 'The Way'. Det var dengang jeg stadig ikke var ’fit’, og jeg tænkte: "Jeg ville elske at gøre det, men fysisk kan jeg ikke". Nu er det ikke en fysisk udfordring at gå Caminoen, jeg sagtens kunne løbe 22 km lige nu.
Jeg planlægger faktisk at tage en bus til Lissabon efter ankomsten til Santiago og starte Camino Portugués efter afslutningen af denne Camino. Og måske fortsætter jeg endda med at gå og gå på Camino Via de la Plata. Som jeg sagde, jeg er blevet afhængig!
Hvordan er Caminoen så en udfordring for dig?
- Caminoen er jo ikke et vildmarksløb, du er aldrig langt væk fra mad eller din næste kaffe. Men det er en mental udfordring. Den skubber mig ud af min komfortzone. Først og fremmest er det ideen om at gå længere end jeg nogensinde gik før. Men også det, at når du bare går, stopper din hjerne ikke med at tænke. Hjemme kan jeg undertiden tænke på noget, men efter 30 minutter gør jeg alligevel noget andet, måske går jeg i køkkenet for at spise noget. Derhjemme kan små ting gøre dig irriteret såsom, 'åh, nogen har spist alt brødet'. Men her på Caminoen, mens du går, er der intet at være vred eller stresset over.
Mit fokus er her og nu. Når du begynder at vandre ud af Saint-Jean-Pied-de Port, skal din krop lige vende sig til det, det tager et par uger. Derefter bliver kroppen vant til at gå, men det er først de efterfølgende to uger at dit sind vænner sig til at gå caminoen. Og når jeg er i Sarria, kan jeg ikke længere forstyrres af noget som helst. Det er, hvad nogle mennesker kalder den åndelige oplevelse, men jeg ved ikke, om jeg vil kalde det åndeligt.
Går du af religiøse grunde?
- Jeg er katolsk. Men det er ikke grunden til, at jeg går Caminoen. At jeg er katolsk og det at gå på Caminoen er to helt forskellige ting for mig.
Generelt går folk Caminoen af forskellige grunde. Alle går sine egen Camino. Det er det, der gør det så interessant, alle er her af en personlig grund, alle har deres egen historie. Du har nogle samtaler, som du kun har når du vandrer. Samtalerne er mere meningsfulde. Selvom jeg taler med den samme person, mens jeg har en kop kaffe, er det ikke det samme, som når jeg går. En grund kan være noget så simpelt som mad. Jeg har opdaget så mange gode retter her på Caminoen!
Tager du hviledage?
- Ja, i dag er min hviledag her i León. Jeg kan godt lide León, det er en smuk tur til at komme ind til León, hvordan gaderne pludselig bliver smallere, du ser resterne af den romerske mur, og så den forbløffende katedral.
Det er ikke, at jeg fysisk havde brug for en hviledag, det er bare, at jeg ønskede at gå på lidt sightseeing her i León. Jeg vil også gerne have mit privatliv engang imellem. Jeg overnatter mest på 'albergues', men jeg bor på et hotel lige nu, så det er så godt at have mit eget private badeværelse! Udsigten fra mit hotel er forfærdelig, men det er ligegyldigt, jeg har et bad!
Nogle mennesker har planlagt caminoen med reserverede hoteller og returflyvning, men jeg vil gerne gå en anden camino efter denne og jeg er så prviligeret at have tiden til det. Jeg er pensioneret. Men jeg kan sagtens forstår, at mange mennesker har mange bekymringer om herbergene. Jeg har hørt folk spørge mig spørgsmål som: hvordan man skifter tøj på et herberg med alle de mennesker rundt omkring? En amerikansk kvinde spurgte mig: er det ikke svært at krydse grænsen fra Portugal til Spanien? Der er mange forhold som man skal tage stilling til, så jeg kan sagtens forstå at folk ønsker et agentur, der kan hjælpe dem, når det er nødvendigt. Alle er forskellige, og alle går sin egen Camino.
Du har gået Caminoen to gange. Hvilke forskelle bemærker du mellem første gang og denne gang?
- Først og fremmest er vejret helt anderledes nu. Sidste år i september var der meget sol. Nu går jeg gennem landsbyer, og jeg ved, hvor jeg er, men det ser stadig helt anderledes ud. La Mesata (sletten mellem Burgos og León, red. ) for eksempel var meget grøn her i foråret. I efteråret var det tørt og gult.
En anden forskel jeg bemærker er, at der er en stor forskel i alder. Jeg føler at der er flere unge mennesker nu i foråret, der forsøger at regne deres liv og fremtid ud. Noget af det fantastiske ved Caminoen er, at der ikke er nogen grupperinger mellem aldersgrupper. Der er kun én Camino familie. Det er som en landsby, der bevæger sig. Og på større steder som León bryder landsbyen op. Fordi jeg tog en hviledag her, er min ’familie’ nu én dag foran mig. Og i morgen vil jeg være en del af en ny familie.
På Caminoen møder du mennesker, som du aldrig ville møde i det daglige liv, ikke engang hvis du var naboer hjemmefra. Her på Caminoen mødes du og interagerer med mennesker fra forskellige sociale kredse. Det bedste eksempel på dette er; Jeg kender en raketforsker. Jeg gik med ham i mørket og pludselig pegede han på stjernerne og sagde: "Ser du stationen der? Jeg lagde den der”.
Tilbage