Sammensæt din egen rejse; Oplev det bedste af Nordspanien i dit tempo
Spaniens vugge og grønne paradis
Hvorfor vælge Asturien som din næste feriedestination?
Galiciens beliggenhed og historie
Asturien, beliggende i det nordlige Spanien mellem Galicien og Cantabrien, er kendt som Spaniens vugge. Dette skyldes, at det var her, det kristne Spanien begyndte sin generobring af halvøen fra maurerne i det 8. århundrede. Maurerne, som i næsten 700 regerede næsten hele det nuværende Spanien, overvandt aldrig de kristnes vedholdenhed og kampgejst. Romerne fandt området for fjernt og barskt, og brugte stort set kun området til minedrift. I middelalderen var Asturien et vigtigt kongerige i ca. 200 år, inden det blev lagt sammen med det store kongedømme, Castilla y León. Mange lokale traditioner og seværdigheder stammer fra den tid.
Regionen har en rig historie og kulturel arv, fra forhistoriske hulemalerier til imponerende middelalderlige monumenter.
Palayo og Covadonga
Du bliver næsten forvist fra Asturien, hvis du ikke kender en smule til Palayo og Covadonga. Pelayo var en vestgotisk adelsmand, der anses for at være grundlæggeren af kongeriget Asturien i det 8. århundrede. Hans navn er allestednærværende i Asturien. Han ledede en afgørende sejr mod de mauriske styrker i slaget ved Covadonga i 722, hvilket markerede begyndelsen på den kristne generobring af den iberiske halvø, kendt som Reconquista. Slaget ved Covadonga fandt sted i de asturiske bjerge, hvor Pelayo og hans mænd søgte tilflugt i en grotte og lykkedes med at besejre en langt større muslimsk hær. Denne sejr gjorde Pelayo til en nationalhelt og symbol på modstand mod maurisk herredømme. Covadonga er siden blevet et vigtigt historisk og religiøst sted, og grotten med en helligdom til ære for Jomfru Maria er et populært pilgrimssted.
Seværdigheder i Asturien
Oviedo, hovedstaden i Asturien, er kendt for sin gotiske katedral og middelalderlige arkitektur. Byen har en rig kulturel scene med mange museer og festivaler. En af de mange Caminoruter gennem Nordspanien, Camino Primitivo, starter i Oviedo. Oviedo er en elegant, livlig og smuk by.
Gijón, Asturiens største by, er kendt for sine smukke strande, maritime kultur og livlige havnefront.
Asturien - et paradis i Spanien
Asturien er virkelig et paradis og indbegrebet af, at Spanien er meget mere end sol og strand. Gæster, der besøger Asturien for første gang, er ofte overraskede over områdets variation og mange farver. Fra de grønne enge og skove, til havet og de smukke bjerge og landsbyer, er Asturien en visuel fest.
Top 5 grunde til at besøge Asturien
Autentisk og ukendt
Vandring og aktive oplevelser i den smukke natur
Unik kultur - et dyk ned i historien
Asturiens gastronomi
De fastastisk strande og klippekyster
Asturiens traditioner og unikke kulturarv
Asturiens geografi har holdt regionen relativt isoleret, hvilket har bevaret dens autentiske charme og unikke traditioner. Regionen har en stærk identitet, præget af traditionelle musikformer som sækkepibe og tamburin, samt en rig folklore. I Asturien mødes man af en meget stolt befolkning. Det er vigtigt for dem, at besøgende føler sig godt tilpas, fordi der for lokalbefolkningen ikke findes et alternativ til Asturien. Og det indtryk vil de meget gerne have, at besøgende tager derfra med.
Sproget: spansk og asturisk
Asturien har bevaret sin unikke karakter også gennem sprog, hvor man forsøger at bevare den gamle dialekt. Selvom spansk er det officielle og langt mest benyttede sprog, tales der også asturisk, som har sin egen historie med rødder tilbage fra romertiden.
Asturiens mangfoldige natur
Asturien er kendt som 'naturparadiset' (El Paraiso Natural) i Spanien. Regionen byder på spektakulære bjerge som Picos de Europa, grønne dale, dramatiske kystlinjer og lækre strande. Der er kun ca. 30 km mellem de høje bjerge og den smukke kyst, hvilket giver en bred vifte af landskabstyper inden for kort afstand. Regionen har ca. 300 km kyst med et miks af tårnhøje klipper og vidunderlige, skjulte badestrande. Disse landskaber tilbyder utallige muligheder for vandring, klatring, kano og meget mere.
Asturien er en af vores absolutte favoritdestinationer for aktiv turisme. Muligheder er mange og forholdene ideelle. Vi kan inkluderet stort set enhver form for aktivitet på din rejse med Spain is More.
Aktiviteter og oplevelser i Asturien
Asturien tilbyder unikke oplevelser som besøg i gamle miner dybt under jorden og naturskønne cykelture, fra relativt lette til strækninger som cykles i Vuelta a España. Familien kan nyde vandre- og cykelture, hvor man kan se brune bjørne bag indhegning. Børnene vil elske de eventyrlystne muligheder og det naturrige landskab. Her findes forstende dinosaurusfodspor, på helt almindelige strande, som man frit kan nyde, og forstille sig hvordan de enorme dyr vandrere rundt i eukaluptusskovene. Klimaet er komplekst, og man kan aldrig være sikker på sol og strandvejr, men området har så meget andet at byde på.
Asturiens gastronomi
Asturisk mad er kendt for sine solide retter og lokale råvarer. Fabada asturiana (bønnegryde) og cider, kendt som sidra, er regionale specialiteter. Asturien producerer ikke meget vin, men er kendt for sin æblecider (sidra), som drikkes overalt. Regionen er også kendt for sine oste, som eksempelvis Cabrales. Det er en oplevelse at besøge de lokale 'sidrerias' og drikke sidra, som de lokale.
I Spain is Mores guidebog kan du læse mere om cider, så du ikke fremstår som nybegynder, når du første gang skænker op til dig og dine medrejsende. Det er nemlig ikke helt tilfældigt hvordan man gør!
Er Asturien dit næste rejsemål?
Uanset om du søger afslapning, kulturelle oplevelser, naturoplevelser, landsbyturisme eller gastronomiske eventyr, har Asturien noget at tilbyde. Regionen trækker dig ud af det velkendte og ind i en verden af nye og uventede oplevelser. Asturien er en destination, der aldrig skuffer, og hvor du vil føle, at du har oplevet et helt andet Spanien end du sikkert forestiller dig.
Spain is More - din nøgle til at opleve Asturien
Når du booker din rejse med Spain is More, modtager du et detaljeret guidemateriale, der hjælper dig med at få mest muligt ud af dine oplevelser i Asturien. Vi sikrer, at dit valg af overnatning matcher dine præferencer perfekt, hvad enten det er et idyllisk stenhotel i bjergene eller i en de charmerende bade- og fiskerbyer langs kysten. Kontakt os for at planlægge din næste rejse til Asturien, og lad os hjælpe dig med at skabe din drømmerejse. Vi ser frem til at skræddersy din oplevelse og gøre din rejse uforglemmelig.
Vores blog
Genvejen til lykke: Digital Detox på Caminoen.
Alene på Jakobsvejen - den bedste måde at leve her og nu
Find din Camino til Santiago
Du vil gerne gå til Santiago. Fedt! Men hvilken rute eller hvilken camino skal du vælge? Der findes ikke et entydigt svar på det spørgsmål. Alt afhænger af en række faktorer, som jeg vil forsøge at forklare nedenfor - og så spiller dine personlige præferencer selvfølgelig også ind!