Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Vild natur og ældgammel kultur

Hvorfor vælge Galicien som din næste feriedestination?

 

Galiciens beliggenhed og historie

Beliggende i det nordvestlige Spanien, afgrænses Galicien mod nord og vest af Atlanterhavet, mod syd af Portugal og mod øst af Asturias og Castilla y León. Galicien har en rig historie, som stadig i dag har stor indflydelse på områdets kultur og traditioner. Kelterne levede her i over 1000 år, hvilket ses alle vegne, bl.a. på de karakteristiske runde stenhuse kaldet castros, den traditionelle sækkepibemusik samt de mange keltiske festivaler og traditioner. Den keltiske kultur overlevede 500 år som romersk område, middelalderen og det moderne samfund. Romerne efterlod lige så imponerende bygningsværker og traditioner, mest kendt er verdens bedst bevarede romerske bymur og verdens ældste fungerende fyrtårn, begge imponerende 2000 år gamle.

 

Santiago de Compostela

Santiago de Compostela, Galiciens hovedstad, har været et vigtigt kristent pilgrimscenter siden middelalderen og har tiltrukket millioner af pilgrimme gennem tiden.

 

Top 5 grunde til at besøge Galicien

Noget nyt og autentisk - ukendt blandt udenlandske turister

Udforsk den uspolerede natur

En unik Kultur

Nyde Galiciens Gastronomi

Besøg UNESCO-verdensarvsmonumenter

 

Galiciens traditioner og unikke kulturarv

På grund af sin geografiske placering i den nordvestlige ende af den iberiske halvø har Galicien forblevet relativt isoleret, hvilket har påvirket dens økonomiske og sociale udvikling sammenlignet med andre regioner i Spanien. I dag kan vi nyde godt af, at isolationen har gjort, at man har kunnet fastholde de gamle traditioner uden for stor indflydelse fra resten af Spanien og verden. Med andre ord har isolation tilladt Galicien at bevare sin unikke charme og kulturarv, hvilket gør det til et fascinerende rejsemål for rejsende - på stort set alle måder, et helt andet Spanien, end det du måske kender.

 

Sproget - galicisk eller spansk?

Endnu en årsag til, at Galicien har bevaret sin særegenhed, er sproget. Galicisk er et officielt sprog i Galicien, sammen med spansk. Galicisk er et romansk sprog med ligheder med portugisisk, hvilket afspejler mange fælles træk med den nordlige del af Portugal snarere end resten af Spanien.

 

Galiciens mangfoldige natur

Galiciens natur er så mangfoldig, at den kort sagt indeholder noget for enhver smag. Fra de smukkeste fjorde med det klareste vand og lange kridhvide sandstrande til barske klippekyster, frodige grønne bakker med vinstokke, høje bjerge, enorme skove og nogle af verdens smukkeste naturfænomener. Naturen kan opleves på den måde, du ønsker, aktivt eller knap så aktivt. De smukkeste vandre- eller cykelture, kano eller kajak på floder og fjorde, sejlture med kold hvidvin i hånden - kun fantasien sætter grænser.

Hos Spain is More designer vi turen, så du får det allerbedste ud af din rejse til Galicien.

 

Galiciens gastronomi

Galicien er berømt for sin udsøgte gastronomi, langt ud over dens grænser. På menukort rundt omkring i Spanien fremhæves det, hvis skaldyr og fisk er fanget i Galicien. Galicisk kvæg er et varemærke i sig selv. Fokus på råvarernes kvalitet ligger dybt i bevidstheden og tages som en selvfølge i Galicien. Særligt Galiciens hvidvine er af meget høj kvalitet og sælges på enhver fiskerestaurant med respekt for sig selv i hele Spanien. De passer perfekt til de lokale egnsretter, som varierer meget fra nord til syd og fra øst til vest i regionen.

Dit guidemateriale, som du modtager før afrejse, giver dig et overblik over og viden om, hvor og hvordan du bedst oplever den galiciske gastronomi. I materialet beretter vi både om anbefalelsesværdige restauranter, særlige lokale egnsretter og om delikatesser, som du bør prøve.

 

Vejret i Galicien

Vejret i Galicien er lige så mangfoldigt som regionens natur og kultur. Som en af de grønneste områder i Spanien, er Galicien også en af de mest regnfulde. Mange spaniere valfarter til Galicien om sommeren på grund af det behagelige klima og de mange fordele: få udenlandske turister, høj kvalitet for prisen samt fantastisk mad og vin. Vejret kan variere fra skønne sommerdage (25-30°C) til ustadige og tågede perioder, afhængigt af området.

Da Caminoen gennemtrævler Galicien fra alle sider, kan du se vejrstatistik og nuværende vejr i Galicien her.

 

"At vælge Galicien som feriedestination, er at træffe et valg for autenticitet, uovertrufne naturoplevelser, og en dybdegående kulturel forståelse, der sjældent findes i de mere kendte destinationer. Galicien inviterer dig til at træde væk fra det velkendte og dykke ned i en verden af uopdagede skatte, der venter på at blive udforsket"

 

Helbredende kilder og luksuriøse spa-oplevelser

Galicien har en meget lang tradition for kurbade, som stammer helt fra romertiden. Nogle af de mest exceptionelle kur- og spa-hoteller drager fordel af naturlige helbredende kilder. Et ophold på regionens berømte luksuskurhoteller byder ikke kun på afslapning og velvære, men også en unik chance for at dykke ned i lokalområdets helbredende traditioner.

Hvad med at opleve Galiciens mest berømte kurhotel? 5-stjernet luksus som leder tankerne hen på, hvordan en ferie så ud for 100 år siden. 

 

Er Galicien dit næste rejsemål?

Uanset om du søger afslapning, kulturelleindtryk, naturoplevelser, landsbyturisme, udsøgte gastronomiske oplevelser eller blot de smukkeste strande, tilbyder Galicien et uendeligt repertoire, der venter på at blive opdaget. Regionen, fuld af magi og skønhed, trækker dig ud af det velkendte og ind i en verden, hvor hvert skridt afslører nye uventede oplevelser. Galicien er den slags destination, som kryber helt ind under huden på dig. Særligt hvis du har oplevet Galicien på den helt rigtige måde. Kombinationen af muligheden for at opleve Galiciens fantastiske strande og atmosfærefyldte badebyer, og på dage med lidt dårligere vejr, at kunne sejle på fjorden og plukke friske muslinger, eller opleve keltiske traditioner, de smukke monumenter og historiske byer, gør din ferie unik.

 

Spain is More - din nøgle til at opleve Galicien

Når du booker din rejse med Spain is More, modtager du et udførligt guidemateriale, hvor vi deler vores erfaringer med rejser til Galicien. Vi fortæller, hvordan og hvor du bedst kan opleve de keltiske og romerske kulturer, så du kan se, hvor anderledes Galicien virkelig er. Spain is More sikrer, at dit valg af overnatning matcher dine præferencer perfekt, uanset om det er et idyllisk stenhotel i en charmerende landsby eller et luksuriøst strandhotel.

Kontakt os for at planlægge din næste rejse til Galicien. Lad os hjælpe dig, med at skabe din drømmerejse og få mest muligt ud af din tid i denne magiske region. Vi ser frem til at skræddersy din oplevelse og gøre din rejse uforglemmelig.

Mest populære rejser

Galicien: Spaniens hemmelige perle

8 dage fra 10500DKK/pers
Galicien: Spaniens hemmelige perle
Mest populære rejser

Kør selv ferie langs Pilgrimsruten, Camino de Santiago

9 dage fra 8475DKK/pers
Kør selv ferie langs Pilgrimsruten, Camino de Santiago
Mest populære rejser

Fortryllende 12 dages rundrejse til Nordspaniens perler på historiske Parador-hoteller

12 overnatninger fra 8400DKK/pers
Fortryllende 12 dages rundrejse til Nordspaniens perler på historiske Parador-hoteller

Vores blog

Se flere blogindlæg