Denne hjemmeside bruger egne og tredjepartscookies, for at hjemmesiden fungerer optimalt og til at generere brugsstatistik.
Ved at fortsætte med at browse, acceptere du vores ookiepolitik

Camino Francés(Pamplona - Burgos)

Kort Camino Francés: Pamplona - Burgos

Pilgrimsvandring gennem vinmarker og det historiske kongerige Navarra

Startbyen, Pamplona, Navarra's berømmede hovedstad, er udødeliggjort af Hemmingway og den berømte 'tyrefestival', San Fermin. Herfra går Caminoen gennem Riojas vinmarker og Logroños stemningsfyldte gamle bydel. En Caminorejse som har det hele; masser af autentisk charme, hyggelige landsbyer beliggende som perler på snor og umådelig smuk natur, der altsammen er samlet i en af Spaniens mest anerkendte gastronomiske regioner.

Tag en uforglemmelig rejse på Camino de Santiago fra Pamplona til Burgos, en knap 220 kilometer lang pilgrimsstrækning i det nordlige Spanien. Perfekt for dig, der søger en vandretur med moderat sværhedsgrad, trods et par hårdere stigninger undervejs.

I Burgos venter den UNESCO's verdenskultur-arv katedral, midt i det historiske centrum. Med dit personlige guidemateriale ved hånden, som du har modtaget før afrejse, sikrer du dig at få alle oplevelserne med, både de Camino- og ikke Caminorelaterede. Her har vi samlet alle vores erfaring og anbefalinger til opleveler, restauranter, egnsretter, ruteinformation og praktiske råd. Desuden oplysninger om vores nødnummer, hvorved du altid har os ved hånden, såfremt det måtte vise sig nødvendigt!

Klik på 'Modtag tilbud' (i højre kolonne) og kontakt os for et personligt tilbud tilpasset dine præferencer.

 

Spain is More tilbyder:

Gør din rejse personlig! Spain is More tilbyder og garanterer følgende på denne rejse: 

✔ Rejs hver dag året rundt.

✔ Husk! Etaperne kan tilpasses dine behov.

✔ Nøje udvalgte Hoteller, altid med privat badeværelse.

✔ Spain is More's Camino-guidebog med praktiske pilgrimsoplysninger, forslag til pakkeliste, anbefalelsesværdige restauranter, bykort med camino- og hotelplacering, pilgrimspas, gode råd og vejledninger, service-telefon-numre og m.m.

✔ Tilføj bagagetransport (se tillægspris under 'mulig/valgfrit').

 

Gå ikke glip af...

✔ Udforsk Pamplonas smukke gader og gå den berømte 'tyrerute', fra den ikoniske San Fermines Festival. En ekstra overnatning i Pamplona kan anbefales. 

✔ Spis tapas og pinchos i Logroños berømte tapas-gade. Guidematerialet viser dig de helt rigtige tapas-barer. Vi kan arrangere et besøg en vingård inkl. smagning i gåafstand fra Logroño centrum.

✔ Besøg Yuso og Suso klostrene, som blev erklæret for verdensarv i 1997. Kræver ekstra overnatning/hviledag i enten i Nájera eller Santo Domingo de la Calzada.

 

Læs mere om Camino Francés: Afstande, terræn, vejr og gode råd.

Inklusiv
  1. 10 overnatninger i dobbeltværelse – altid inkl. eget bad/toilet.
  2. 10 x morgenmad.
  3. Fly København/Billund/Aalborg/Hamburg. til Madrid/Bilbao/Barcelona/Pamplona** t/r - inkl. 1 stk check-in bagage p.p*. 
  4. Transport fra Burgos til lufthavnen i Madrid, Bilbao eller Barcelona.
  5. Spain is Mores digitale guidebog.
  6. Pilgrimspas/Credencial
  7. 24/7 nødtelefonnummer.
  8. Skatter og afgifter.

    *Med mindre andet er specificeret i tilbuddet. Vægt afhænger af flyselskab (typisk 20 - 23 kg.). **Til Pamplona kun fra København og Hamburg.
Ej inklusiv
  1. Korte lokale bus eller taxi transporter, eksempelvis fra lufthavn til lokal bus- eller togstation. 
Muligt/Valgfrit
  1. Personliggør din Camino: Udvid opholdet, opdel etaper, tilføj spændende oplevelser mv.
  2. Bagageservice på pilgrimsruten kan tilkøbes. Hvis du tilkøber bagageservice bliver din taske/kuffert fragtet fra hotel til hotel på programsatte vandredage. Pris ved foreslåede etapedeling, 750 kr./enhed af max 15 kg.
  3. Forlængelse af ophold i eksempelvis, Madrid, Pamplona, Logroño, Burgos eller Bilbao kan tilkøbes.
  4. Trykt guide. Hvis du foretrækker den trykte guide, kan den købes for 30 euro pr. eksemplar. (Du kan tilføje det, når du køber rejsen).
  5. Transport fra hotel til lufthavn på afrejsedagen.
  6. Afbestillingsforsikring. Koster 7% af rejsens pris og kan tilføjes i forlængelse af evt. accept af tilbud. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforsikring. Læs mere om afbestillingsforsikring her. 
  7. Rejseforsikring. Spain is More samarbejder med Gouda Rejseforskring, for vejledning omkring forsikringstype kontakt Gouda eller din salgskonsulent i Spain is Mores. Du kan klikke ind her og købe en rejseforsikring. Overvej evt. en års-rejseforsikring inkl. afbestillingsforsikring. 

Camino Francés

(Pamplona - Burgos)

fra
8.450 DKK/pers.
Modtag Tilbud
Tillæg for enkeltværelse: 1.800 DKK

Dagsprogram

Pamplona - Burgos

Detaljeret rejseplan (se alle dage )
Dag 1.- Ankomst til Pamplona

Du ankommer til en af Nordspaniens mest charmerende byer, Pamplona. Byens gamle bydel er atmosfærefyldt med masser af lækre tapas-barer og gode restauranter. 

Ønsker du mere tid til at udforske og nyde byen, kan en ekstra overnatning bestemt anbefales. Bemærk; ønsker du at opholde dig i Pamplona mellem den 6. og 17. juli vil prisen stige betragteligt pga. festivallen San Fermines. Det anbefales endvidere at reservere minimum 8 måneder i forvejen disse datoer. 

Dag 2.- Pamplona - Puente la Reina 24 Km

Bjerget Alto del Perdón (billedet) er dagens største forhindring og synes opstigningen for hård, giver vores guidebog et fif til en lille omvej. Men turen mod toppen til trods er det bøvlet værd, da man fra toppen har en smuk udsigt over Pamplana og Pyrenæerne den ene vej og den de kommende etapers fladere terræn den anden vej. Selvom der stadig kommer stigningen senere på etapen og ruten som sådan, er de ikke så lange som denne.
Dagens etape ender i Puente de la Reina, som har en smuk gammel bydel og en berømt bro hvorfra Caminoen går vestpå (Dronningebroen, Puente de la Reina).

Afstand: 24 Km

HØJDEPROFILm
Puente la ReinaPamplona
Dag 3.- Puente la Reina - Estella 22 Km

Et par mindre, men hårde stigningen skal overvindes, særligt i begyndelsen af etapen. Ruten går gennem masser af vinmarker og der er flere muligheder for besøg på vinslotte. Desuden kan turen ligges forbi en lidt anderledes kirke fra 1200-tallet.

Afstand: 22 Km

HØJDEPROFILm
EstellaPuente la Reina
Dag 4.- Estella - Los Arcos 23 Km

Estella er en historisk og spændende by, med en smuk gammel bydel. Dagens etape byder i starten på en forholdsvis blød stigning inden terrænet flader mere ud. Denne tur går dog lidt lettere end de fleste andre stigninger, da der serveres gratis rødvin på en af bodegaerne på vejen ud af byen. Der ligger flere vinhuse på vejen som kan besøges, og et par steder fungerer de også som rigtig gode restauranter. Der er ikke meget skygge denne dag, så vandrer du på en solrig dag, er det med at komme tidligt afsted. Torres del Rio ligger på en bakketop og har en gammel bydel som er perfekt at gå på opdagelse i.

Afstand: 23 Km

HØJDEPROFILm
Los ArcosEstella
Dag 5.- Los Arcos - Logroño 26 Km

En forholdsvis flad étape sammenlignet med alt du har oplevet indtil nu. Flere landsbyer, men særligt en enkelt historisk by på krydses på vejen inden vinmarker omkrænser caminoen og byder velkommen til Logroño og La Rioja.

Logroño er La Riojas største by og selvsagt centrum for en stor del af Rioja-vinproduktionen. Sammen med et godt glas vin hører selvfølgelig også god mad, hvilket Logroño så sandelig kan tilbyde. Byens velbevarede gamle bydel er centrum for utallige lækre tapasbarer, som hver og en kan betragtes som premie for veludført gerning. Logroño har også gode muligheder for at restituere efter turen i den store offentlige swimmingpool. Flere byer langs ruten har offentlige pools og andre har muligheder for badning i floderne, hvilket altsammen står beskrevet i den medfølgende guidebog.

Afstand: 26 Km

HØJDEPROFILm
LogroñoLos Arcos
Dag 6.- Logroño - Nájera 29 Km

Parker og naturområder afslutter opholdet i Logroño og fra højsletten åbnes dørene til det bløde Rioja-landskab, fyldt med vinmarker.

Denne etape tager dig gennem hyggelige landsbyer til Najera, som hver især har forskellige traditioner, såsom keramik og vinproduktion. Bakkerne som du passerer giver udsigt over rækker af vinstokke, et smukt syn især i september, hvor høsten har nået sit højdepunkt.

Afstand: 29 Km

HØJDEPROFILm
NájeraLogroño
Dag 7.- Nájera - Sto. Domingo 21 Km

Målet Santo Domingo de la Calzada, en idyllisk og historisk landsby i området, Rioja Alta. Ruten går gennem den indbydende by Azofra.

På denne rute vil du vandre gennem enorme korn-marker da du herfra bevæger dig ind i et område som også er kendt som Europas madkammer. Santo Domingo er en levende by. Der er mange gode restauranter og en meget velbevaret bymidte, der tiltrækker mange turister hele året rundt. Hvis du vælger at tilbringe en ekstra dag i byen kan du få tid til at opleve de verdensberømte kloste som ligger i kort afstad derfra. Spain is More kan være behjælpelig med at arrangere en spændende tur hertil.

Afstand: 21 Km

HØJDEPROFILm
Sto. DomingoNájera
Dag 8.- Sto. Domingo - Belorado 21 Km

På dagens etape går man for første gang ind i Castilla-Leon regionen. Herfra og resten af caminoen til León, vil du passerer gennem de åbne vider på den enorme Meseta-slette som strækker sig næsten helt til Madrid mod syd og til Astorga i vest. Det næste mål er Belorado, der ligger ved foden af et højdedrag, hvor gamle grotter og ruiner af et mytisk slot stadig kan ses.

Afstand: 21 Km

HØJDEPROFILm
BeloradoSto. Domingo
Dag 9.- Belorado - San Juan de Ortega 25 Km

Dagens etape passerer flere interessante monumenter såsom Virgen de la Peña kirken, som er gravet ud i klipperne samt nogle ganske velplacerede borge (ruiner).

Denne del af rejsen passerer gennem bakkede landskaber og store skove (i store træk de sidste skove inden du når den anden side af León).

Afstand: 25 Km

HØJDEPROFILm
San Juan de OrtegaBelorado
Dag 10.- San Juan de Ortega - Burgos 26 Km

Den første del af turen går gennem en lille fyrreskov før du stifter bekendskab med Burgos forstæder.

I Atapuerca, lidt før Burgos, ligger en af verdens vigtigste arkæologiske udgravninger. Her har man fundet et af verdens ælste skeletter, samt utallige forhistoriske objekter. Disse udstilles på museet 'Evolucion Humana' (museet for menneskets udvikling) i Burgos - et ganske spændende og lærerigt besøg.

Burgos blev grundlagt i år 884 og dets historiske arv er stor og spændende. Byen er fyldt med monumenter og med den gotiske katedral som byens kronjuvel. Faktisk blev katedralen i Burgos en UNESCO-monument allerede i 1984. Burgos har et unikt middelalderligt udtryk med mange hyggelige torve og pladser.

Afstand: 26 Km

HØJDEPROFILm
BurgosSan Juan de Ortega
Dag 11.- Hjemrejse

Typisk med afrejse fra Burgos til lufthavnen i Madrid, hvorfra der flyves hjem.

Andre lignende rejser

Se alle Camino pilgrimsrejser

Hvad siger vores kunder

Læs vores gæsters anbefalinger

Vores blog

Se flere blogindlæg